SPIRITUALITET FOR BØRN

Spiritualitet for børn – med deres voksne! Målgruppen er børn i alderen 6/7 år op til 15/16 år


Varighed: 1 time og 30 minutter op til 2 timer inklusiv pause.
Pris: fra kr. 5.600,- inklusiv moms


Foredrag med børnenes aktive deltagelse ledsaget af deres voksne.

Er dit barn sensitiv over for energier på steder og blandt mennesker, og kan det blive overvældet af alle indtrykkene? Har dit barn snakket om usynlige venner eller direkte om at sanse og tale med afdøde mennesker? Har dit barn udtrykt refleksioner over, hvad sjælen er, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen efter døden?

Vi vil tale åbent om deres oplevelser, som vi som medier eller overbeviste spiritister ved er ægte for disse børn. Thomas vil give dem indsigter i deres følsomhed, og hvordan de kan håndtere den. Jeg vil også give dem en række små legende opgaver, hvor de kan se, hvad deres følsomhed konkret kan bruges til. Og ikke mindst vil vi tale om ånderne/de afdøde som usynlige venner/familie, hvis nærvær børnene vil lære ikke at være bange for/tynget af men derimod hygge sig med.

Det er børnenes foredrag, der vil blive talt med dem og ikke hen over hovedet på dem.

Foredraget starter med, at Thomas’ taler med børnene om deres sensitivitet. Hvordan ved man, at man er sensitiv som barn? Hvordan det kan være overvældende at have clairvoyante evner og evner som medie, når livet leves i børnehøjde? Hvad sker der, når barnet er åbent for sine evner? Hvordan kan barnet forvalte denne sensitivitet og have det godt med sine evner?

Vi laver så små energiteknikker, der handler om at finde balance i livet, som opnås ved at barnet ikke tager andres energier på sig uden at ville det selv, og hvordan man kan kaste de andres energier af sig igen.

Derefter laver vi en mini-meditation (5-10 minutter), hvor børnene får lov til at svæve eller flyve med lukkede øjne siddende stille på en stol, bare for at lære dem at deres egen energi er en rigdom og et helle og hænger sammen med universet, der vil dem det bedste.

Dernæst leger vi en ’RØNTGEN’-SYN-leg (clairvoyance), hvor børnene med deres indre fornemmelser og syn kan opleve, hvor meget de egentlig kan ’se’ og føle, selvom det er skjult for de fysiske øjne.

Når børnene først selv har oplevet og fået bekræftelse på, at man kan se uden at se med de fysiske øjne, vil Thomas’ lave en afdødekontakt i form at en portrættegning, hvor børnene kan hjælpe til, hvis de føler for det, for at vise dem, at i den usynlige (=åndelige verden) findes mennesker og familie, som stadig elsker dem og støtter dem og hepper på dem.

Til sidst er der en sjov lille tegneøvelse, hvor hvert barn skal farvelægge en skabelon, som så fortæller dem (og især jer deres voksne), om hvordan de har det lige nu med deres følsomhed, og hvad de kan fokusere på for at være glade. Thomas medbringer farver og papir.

FORÆLDRE/LEDSAGERES ANSVAR:
De børn, du medbringer har du fuldstændig ansvaret for: Både for deres opførelse under foredraget og for at tale med dem efter foredraget om eventuelle spørgsmål, tanker eller reaktioner de har. Herunder deres reaktion på omtale af døden:
DØDEN VIL DER BLIVER TALT OM, OG DE DØDE VIL DER BLIVE TALT MED
Det er forældrenes/ledsagernes ansvar, at allerede inden foredraget have talt med børnene om døden, livet efter døden, og om at ånderne har det godt oppe i himlen. Mener du ikke, at barnet er klar til dette, er deltagelse i dette foredrag ikke en mulighed. Foredraget er specifikt for børn, som er så sensitive, at de allerede i større eller mindre grad har en fornemmelse for eller en nysgerrighed på livet efter døden – og dermed på den åndelige verden - og som derfor har behov for, at vi taler om det, og selvfølgelig TALER VI OM OG MED DE DØDE på en BØRNEVENLIG MÅDE!

Målgruppen er børn i alderen 6/7 år op til 15/16 år: Yngre end de 6/7 år kan de ikke holde sig vågne eller sidde stille længe nok, endsige forstå det vi taler om. Ældre end 15/16 år kan de være med, hvis de går med på præmissen om at handler om spiritualitet i børnehøjde.

Varighed cirka 1,5 – 2 timer.

Book Thomas

KLARSYN/EVENT/FOREDRAG: SPIRITUALITET FOR BØRN