Afdødeportræt

AFDØDEKONTAKT MED PORTRÆT AF AFDØDE


En session med tegning af et portræt af din kære afdøde er nøjagtigt ligesom en almindelig afdødekontakt (se Afdødekontakt) blot udvidet med, at jeg tegner et portræt af den eller de afdøde, som kommunikerer gennem mig til dig. Så her får du alle informationerne og budskaberne som i en afdødekontakt + et portræt også. Der går cirka 5-10 minutter med at tegne din kære afdøde.

Jeg tegner oftest portrættet med bløde pasteller i farver for at få øjenfarve og hårfarve med, men jeg kan også tegne kun i blyant, hvis du foretrækker det. Jeg benytter mig af to kameraer, jeg skifter i mellem. I det ene kan du se mig tale til dig, og i det andet kan du se portrættet blive tegnet. Jeg tegner også tit farver og symboler og genstande omkring din kære afdøde eller skriver navne og tal/datoer, som alt sammen har betydning for din kære afdøde og for dig. Tegningen bliver da et fysisk minde fra vores session sammen med dine kære afdøde, og portrættet kan du vælge at vise videre til andre familiemedlemmer. Jeg mailer dig et foto af tegningen efter endt session. Ønsker du tegningen fremsendt fysisk, koster det yderligere for forsendelse, spørg mig om aktuel pris.

Da min stærkeste clairvoyante evne er klarfølelsen, så jeg føler ofte, hvordan ånden så ud. Til tider føler jeg ånden så stærkt, at jeg ser ånden for mit indre blik i et splitsekund, men det er meget sjældent. Jeg tegner altså i blinde. Men fordi jeg også arbejder som trance-medie (se under Trance-tale), er jeg vant til at lade mig føre af den åndelige verden. Dermed kan de influere min måde at tegne på, når jeg overlader kontrollen til dem. Så de portrætter, jeg tegner, er nærmest ikke "tegnet efter model" men derimod "følte og førte" altså stærk influeret af ånde-modellen selv. Ofte hører jeg ånderne fortælle mig, hvilken øjenfarve og andre detaljer, der skal sættes ind i den "følte og førte" tegning. Så tegningen bliver i høj grad skabt som et samarbejde mellem ånden og mig. Jeg har skrevet en uddybende artikel om mit arbejde som portrættegner for ånderne, som du finder og kan læse under rubrikken `Tekster´ og titlen er: Portrættegner for de afdøde – de usynlige kunstnere.

Jeg understreger dog, at jeg ikke er uddannet kunstner eller portrættegner, og til stadighed øver mig for at blive bedre. Nedenfor kan du se eksempler på portrætter og de efterfølgende fotografier, som folk har vist mig af deres kære afdøde, som de så ud i levende live. I år 2010 tegnede jeg kun med blyant, men tegner nu i farver. Nedenfor kan du se udvikling i tegningen af portrætterne med pastelfarver. Ligheden er ofte stærkere i visse dele af portrættet: Fx øjnene eller munden eller frisuren eller blot stemningen i tegningen: ofte holdes hovedet i samme positur som i et fotografiet, som ånden jo ved findes, selvom jeg ikke gør, men tit er det spejlvendt. At tegningerne er lidt ’grisede’ skyldes, at de er tegnet hurtigt under en klarsyns-demonstration, hvor jeg både tegner og taler og derfor vender mig frem og tilbage mellem publikum og tegningen med det resultat, at pastellerne "støver" lidt rundt på papiret.

Helt nederst på siden kan du bladre i en serie af afdødeportrætter. Jeg viser kun fotografier af de afdøde, som jeg har fået de/n pårørendes tilladelse til at fremvise her på siden. De har efter sessionen eller klarsynet sendt mig et fotografi af deres kære afdøde til sammenligning med portrættegningen. Jeg har selvfølgelig lavet mange flere end, hvad der ses her. Jeg har også samlet en lille collage fra de seneste par år med portrættegninger, som også er blevet genkendt, men hvor jeg ikke kan vise deres fotografi for at værne om privatlivets fred.

Du har valget mellem følgende formater og priser inklusiv moms. Prisen er eksklusiv valgfri forsendelse af den fysiske tegning, som du kan vælge at få tilsendt mod extra-betaling. Varighed:
60 minutter til kr. 1.800,-
75 minutter til kr. 2.100,-
90 minutter til kr. 2.400,-


BETALING
Efter vores gennemførte session mailer jeg dig en faktura til straks betaling.

VEJLEDNING TIL TELEFONSIK SESSION
Du ringer til mig på mit mobilnummer. Vi kan vælge at gøre det med video fx gennem FaceTime eller Messenger. Det er op til dig. Husk at optage vores session via en diktafon/voice recorder (app’en hedder Memo hos Apple) på en anden enhed, da du ikke kan bruge den samme enheds mikrofon til at tale og optage igennem på samme tid. Sid i et privat og roligt rum, så du kan både tale, tænke og lytte frit.

VEJLEDNING TIL ONLINE SESSION
Her mailer jeg zoom link til dig, som bare skal klippe på og give zoom tilladelse til at bruge kamera og mikrofon. Sid gerne ved din største skærm (pc, Mac, tablet/iPad), da en stor skærm gør det nemmere at se hinandens mimik og kropssprog, hvilket gør, at vi får oplevelsen af at sidde i samme rum, selvom vi sidder hver for sig. For vi sidder faktisk i det samme auditive og visuelle og åndelig/energetiske rum, der skabes ligeså intenst og kraftfuldt gennem det digitale medie som ved personligt fremmøde. Husk at optage vores session via en diktafon/voice recorder (app’en hedder Memo hos Apple) på en anden enhed (fx din smartphone). I zoom kan jeg også give dig tilladelse til at lave en videooptagelse af mødet direkte på din enhed, så behøver du kun enhed, hvis du fx er på farten med kun din smartphone. Sid i et privat og roligt rum, så du kan både tale, tænke og lytte frit.

Jeg opfordrer dig til at optage seancen på din smartphone, som ofte har diktafon som app, der optager i en super lydkvalitet. På en iPhone hedder den medhørende app Memo. Har du ikke en smartphone, kan du købe en enkel og billig diktafon i enhver kontorforsyning. Jeg optager IKKE seancen til dig af datapolitiske hensyn. Jeg råder dig kraftigt til at optage seancen, da du vil modtage utrolige mange informationer, som du vil have udbytte af at genhøre også i fremtiden.



Book Thomas

Kontakt til Afdøde: Afdødeportræt