Portrættegner for de afdøde - de usynlige kunstnere


Portrættegner for de afdøde
- et særligt samarbejde mellem mediet og de usynlige kunstnere i den åndelige verden.


Portrættegning af dine kære afdøde er en helt speciel gren inden for det mentale medieskab (mentalt medieskab = hvor mediet sanser ånderne gennem sit sind). En særlig oplevelse, hvor - streg for streg, farvelag for farvelag - ansigtet af en af dine kære afdøde træder frem og ser ud på dig fra papiret for at kommunikere med dig gennem det tegnende medie. Denne form for mediumistisk kunst overrasker og begejstrer, fordi den synliggør det, som normalt forbliver usynligt og skjult for de fysiske sanser. (Ordet ’okkult’ betyder skjult). Et portræt af en ånd giver et sigende ansigt til vores usynlige åndelige ledsagere: De kære afdøde, som vi har kendt i vores liv, og de åndelige guider, der vejleder og inspirerer os fra den åndelige verden.

Fra den åndelige verden igennem papiret til dig!


Papiret fungerer som et magisk spejl, hvori den afdøde kommer til syne for at kigge på dig med malede øjne og for at tale med dig gennem mediet som telefonlinjen fra himlen. Et sådan portræt giver en endnu mere livlig energi til en afdødekontakt, som normalt består af udelukkende (for)talte informationer og beskeder, og hvor kun mediet ser den afdøde, der kommunikerer. En tegning taler ikke i fine sprogligt logiske sætninger men viser direkte, afbilleder og fremprovokerer følelser. En tegning skaber en stemning helt uden ord og appellerer til vores visuelle hukommelse af de elskede ansigter, hvis øjne vi har kigget ind i og som nu kigger tilbage på os fra papiret. Hensigten med en portrættegning er selvfølgelig at vise portrætligheden mellem tegning og den afdøde, sådan som vedkommende huskes, eller som man kan se på fotografier og lignende fra, da de var i live. På denne måde er tegningen en information, der beviser, at den afdøde faktisk kommunikerer med mediet og dermed har overlevet den fysiske død. Budskabet om bevidsthedens overlevelse af den fysiske død med personligheden intakt er kernen og hjertet i spiritismen (fransk tradition) og spiritualismen (engelsk tradition), som de blev formuleret i midten af 1800tallet. Disse traditioners filosofier og teknikker stadig danner basen for de teknikker, vi bruger i moderne medieskab den dag i dag.

Hvem er portrættegneren – mediet eller ånderne?


Et mediumistisk portræt af ånderne bliver øjensynligt tegnet af mediets hånd (eller hænder, for nogle gange bruges begge hænder samtidigt) foran modtagerens eller publikums bevågenhed. Men det som ikke kan ses, er det enorme samarbejde, der finder sted mellem medie og ånderne for at frembringe tegningen og især det samarbejde, der sker mellem den afdøde, der skal portrætteres, og forskellige kunstnere i den åndelige verden og deres assistenter. En portrættegning af en afdøde kan i store træk frembringes på tre forskellige måder: Den første måde kræver, at mediet er en trænet og/eller uddannet kunstner, der selv tegner og maler stor portrætlighed med finesse og teknisk kunnen. Kunstner-mediet stiller sine talenter til rådighed for ånderne, som ”sidder model for portrættegningen”. Dvs. at mediet bruger sine åndelige evner, oftest klarsynet (klarsyn = at kunne se ånder og åndelige energier), for så at gengive, hvad han eller hun har klar-set, på papiret udelukkende ved hjælp af sine egne portrætfærdigheder. Præcist ligesom hvis han eller hun skulle tegne en levende person, der sad model. Sådanne tegninger kan være umådeligt smukt udført af høj teknisk og kunstnerisk kvalitet leveret af mediet selv.

At tegne i blinde men under åndernes kontrol


Den anden måde kan benyttes af medier, som IKKE er trænede kunstnere, og som ofte tegner og maler lidt naivt og barnligt – uskolet – og ofte med banale tegninger som resultat, som ingen ville opfatte som ’stor kunst’. Men dette medie har allerede opdyrket og udviklet en tæt og massiv kontakt med den åndelige verden og kan gå i en tilstand sammen med ånderne, som kaldes for ’indflydelse’ eller ’kontrol’: Mediet har evnen til sanse og forbinde sig med åndernes livsenergi og har den medfødte sjæleevne til at kunne invitere disse ånder ind i mediets eget sind og livsenergi for så at opfordre ånderne til at vejlede mediets hænder. Derved tegnes portrættet af den udvalgte afdøde ved, at mediet blot følger og udfører de sansede impulser, der kommer fra den åndelige verden. Her fungerer mediet ikke som kunstneren men mere som blyanten, farven eller penslen for ånderne: Her er det ånderne, som er kunstnere, hvis vision skabes på papiret gennem mediet som instrument. Her skaber mediet ikke ud fra sin egen kunstneriske bevidsthed, talenter eller vilje. Det kontrollerede medier tegner derimod per intuition og per impuls uden at have et indblik (eller overblik) over den ønskede portrætlighed. Det kontrollerede medie følger åndernes stimuli nærmest ’i blinde’ til at udvælge farver og skabe former og streger på papiret i fuld tillid til at ånde-kunstnerne har evnen til at producere portrætligheden. Under denne form for overgivet kontrol bliver mediet kunstner for en stund, kun fordi mediet er kontakt med kunstnerne i den åndelige verden, der styrer processen: Ofte tegnes der meget hurtigt, og det hænder også, at der tegnes med begge hænder samtidigt eller at der tegnes med den modsatte ikke-dominante hånd: Hvis mediet er højrehåndet, sender ånderne impulser til den venstre hånd for at gå uden om mediets vaner og underbevidste censur. Det foregår alt sammen via mediets sind: Det er i sindet, at forbindelsen mellem ånde-kunstnere og mediet skabes. Det er igennem sindet, at impulserne fra ånderne finde vej i hænderne. Det er simpelthen en menneskelig adfærd ånderne benytter sig af og stimulerer: Når vi sanser noget i vores sind, så bevæger vi vores hænder tilsvarende helt underbevidst. Bare iagttag folks håndbevægelser, mens de taler, og du vil opdage at ’hænderne sidder fast til og begynder i hovedet’.

Det klarfølende medie


Det kontrollerede mediet er ofte IKKE klarsynet, men derimod klarfølende – dvs. føler og mærker ånder og åndelige energi i stedet for at se dem. Det tegnende kontrollerede medie ser oftest slet ikke det ånde-ansigt, som mediet er i færd med at lade sig blive brugt til at fremskabe på papiret! Og mediet kender dermed ikke den portrætlighed, der efterstræbes. Der tegnes som sagt i blinde, og dette manglende overblik har den positive effekt, at mediet er nødt til at stole udelukkende på impulserne som mærkes i hænderne. Dermed følger mediet totalt åndernes impulser i stedet for selv at styre tegningen og tvinge den til at ligne det allerede modtagne mentale billede af den afdøde, hvilket det klarseende kunstner-medie jo gør. Det kontrollerede medie afgiver derimod en stor mental plads i sit sind til ånde-kunstnerne at bestemme og frembringe, hvad de ønsker, der skal være på papiret.

En kombination af talenter og samarbejdsmåder


Den tredje måde er en blanding af de to første måder, er slags total måde, hvor mediet øver sig i at tegne til sin egen bedste formåen ud fra sine klarsyns-indtryk og samtidigt overgiver så meget kontrol som muligt til ånde-kunstnerne: En kombination af de bedste talenter fra begge sider af livet, som kan frembringe spektakulære resultater. På den første måde er kunstneren mediet. På anden måde er kunstneren ånderne, og på den tredje måde er alle kunstnere – et smukt samarbejde på tværs af dødens skel for at frembringe livstegn og livstegninger!

Min start som portrættegner for ånderne og mine evner for trance


Jeg startede selv som portrættegner for ånderne på den kontrollerede måde, da jeg ikke er uddannet kunstner eller tegner. Jeg havde ingen intention om at skulle blive et tegnende medie, da jeg startede på udviklingen af mine åndelige evner. Mig kunstner! Nej! Jeg er et medie og dermed basta! Igennem mange år arbejdede jeg som et gængs medie, der gav talte og fortalte (aldrig tegnede) faktuelle oplysninger (de såkaldte ’beviser for liv efter døden’) sammen med andre typer informationer så som følelser, tanker, beskrivelser af personlighed og kropssprog fra de afdøde. Men fordi jeg også har evnen for trance-medieskab, hvor jeg overlader så meget mentalt kontrol som muligt til mine guider (ånder der vejleder og underviser), så deres tanker, sprogbrug, tonefald og gestik samt mimik kan blive udtrykt gennem min stemme, min hænder og min holdning og mit ansigts mimik, kort sagt hvor åndernes impulser bliver til tale og bevægelser gennem mig, ja så var vejen banet for at udnytte denne evne til andet end trancetale og trancehealing. Man må forstå at denne trancetilstand ikke en besættelse, men en frivillig overgivet og hengivet tilstand af gensidighed, hvor ånderne samarbejder med største kærlighed og respekt for mediet. Mediet er stadig i kontrol over sin krop og over situationen. Mediet altid kan bryde forbindelsen med ånderne, også i trance, og kan til enhver tid få fuld kontrol over sit sind igen i løbet af sekunder. Faktisk er det nemmere at bryde en trancetilstand end at bygge den op! Det menneskelige sind altid er årvågent, på vagt, nysgerrig og har en tendens til at blande sig i alle tanker. At stille sine egne tanker og følelser i bero og overgive sindets rummelighed til åndernes tanker og vilje kræver træning og selvdisciplin. Det er altid et samarbejde mellem de to verdener, når det drejer sig om trance. Trance skal udføres i gensidighed og med en sjæleharmoni mellem de kontrollerende ånder og det kontrollerede medie. Trance udføres altid på en subtil og værdig måde for et fælles højere gode, nemlig kommunikationen og fællesskabet mellem de levende her på jorden og de levende i den åndelige verden.

Mine udfordringer som åndernes tegner


En dag hvor jeg sad i meditation for at samtale med min guider (vejlederne i den åndelige verden), sagde en af dem, at de gerne så, at jeg udviklede mig til et portrættegnende medie: Jeg smilede ad dem og til dem og tænkte ved mig selv: Umuligt! Jeg har altid elsket kunst i mange former og udtryk, men ikke set mig selv som en kunstner af nogen slags. Farver har dog altid fascineret mig, også i mit arbejde som clairvoyant medie. Farver er vibrationer og udtrykker hver især et særegent udsnit af livets frekvenser, der i læsningen af mennesker og energier kan sanses og tolkes som et subtilt sprog, der kommer fra sjælen. Så jeg overvejede åndernes ønske og sagde ja for så at påbegynde øvelserne og træningen, som bestemt ikke har været uden frustrationer og udfordringer. Jeg har været på grænsen til at opgive det flere gange undervejs: De første tre år var de afdødeportrætter, jeg tegnede, slet og ret grimme og helt uden portrætlighed – ansigterne kunne simpelthen ikke genkendes. Jeg var ved at droppe projektet, og ånde-kunstnerne har gjort et kæmpe arbejde og indsats for at få min hånd til tegne ud fra deres impulser uden, at mit kritiske og analytiske sind prøver at gribe ind og overtage styringen af tegneprocessen. Vores analytiske sind er så hurtig til dømme og fordømme og dermed ødelægge vores intuitive sinds forsøg på at udtrykke sig. Men lidt efter lidt blev jeg bedre til at overgive kontrollen til ånde-kunstnerne. Og de blev bedre til at sende de impulser, som lettest kunne rejse gennem mit sind og inspirere min hånd til at tegne, så der opstår en højere grad af portrætlighed med den afdøde og dermed en genkendelse hos modtageren.

Flere tegninger på portrættegningen og informationer via klarhørelse


Nu er det så lidt over tretten år siden at jeg i det små begyndte rejsen henimod at tegne ansigterne på dem, som bor i åndeverdenen: Jeg bruger bløde pasteller for at tegne de afdødes hud-, hår- og øjenfarve i stedet for almindelige blyant, hvilket kun giver et sort/hvidt portræt, selvom også det kan have sin charme og stemning. Nu formår jeg sammen med ånde-kunstnerne at skabe en portrættegning i løbet af 5-10 minutter foran modtagerens øjne, som ser hele tilblivelsesprocessen, hvad enten det sker i en individuel session eller foran et helt publikum som fx til en klarsyns-demonstration. Det hænder, at jeg i et kort glimt på få sekunder ser den afdødes ansigt for mit clairvoyante blik, så jeg også ved, hvilken portrætlighed ånderne gerne vil opnå. Men som oftest ser jeg ingenting og må føle mig frem og lade mig kontrollere af ånde-kunstnerne. Henover tid har endnu et element føjet sig til processen: Jeg er begyndt at høre med min klarhørelse (en slags mental opfattelse af stemmer, der er udtrykker åndernes tanker), hvilke detaljer der skal tilføjes tegningen. Jeg lytter til den afdøde, der taler til mig, mens åndekunstnerne sender impulser igennem mig til min hånd, som er ved at opbygge den afdødes ansigt og så hører jeg fx: Blå øjne! Håret mere gråt! Halsen kortere! Eller den afdøde beder om andre ting, der skal tegnes ved siden af ansigtet: Tegn mig en rose! Lav en sø! Tegn min båd! Ofte siger de også navne til mig – ofte hele remser af navne – som kan være deres egne navne eller familiemedlemmers eller venners navne eller bynavne eller datoer. Ofte får jeg også impulsen til at tegne en baggrund i forskellige farver, som så også indeholder informationer om den afdøde og dennes budskaber til modtageren. Det har altså udviklet sig fra at være en ren portrættegning til at være en slags kombinationstegning. Jeg har også oplevet, at jeg har skulle tegne flere ansigter på samme tegning. En gang skulle jeg tegne to arabiske brødre i profil med markante næser på hver deres side af papiret, og i midten skulle jeg skitsere det hus, som de sammen fik bygget til familien. Både brødre, næser og hus blev genkendt af modtageren.

Et par eksempler på afdødeportrættegninger og deres fotografier


I billede-collagen øverst i artiklen kan du se forskellige eksempler på afdødeportrætter skabt enten ved individuelle sessioner eller ved klarsyns-demonstrationer. De er lavet ’live’ i løbet af få minutter, hvorefter jeg har videregivet alle de konkrete informationer og personlige budskaber, som den afdøde havde til modtageren. Jeg afleverer aldrig kun en tegning: Jeg giver altid mindst 30 specifikke faktuelle oplysninger om den afdøde, som modtageren skal validere som rigtige sammen med tegningens portrætlighed. Spiritistisk medieskabs kerne bygger på fakta og sandhed. Disse konkrete fakta bruges som ’beviser’ for, at der er et liv efter døden. Afdødekontakt er ikke bare ønsketænkning eller en skrupelløs manipulation af modtagerens sorg og minder – medieskab er ægte og levende kommunikation. Efter sessionen eller klarsynsdemonstrationen har modtagerne været så venlige at sende mig fotografier af de tegnede afdøde, så jeg – og nu også du – kan se om vi (ånderne og jeg) har lykkedes i at opnå den efterstræbte portrætlighed: Til tider ja så der er stor portrætlighed, andre gange langt mindre. Men ofte er der nogle træk, som er helt identiske med træk på fotografiet. Som om ånderne allerede havde et bestemt fotografi i tankerne af den afdøde, som skulle portrætteres, inden tegningen blev skabt.

Et tegning der gives videre og videre igen – for at nå den rette


Det er også hændt, at jeg lavet et portræt af fx en afdød ægtemand, men den efterlade hustru var IKKE til stede til klarsyns-demonstrationen, men derimod var en veninde af hustruen tilstede. Denne veninde accepterede så at viderebringe både portrættet og beskeder til hustruen senere. På denne måde kan portrætterne faktisk rejse vidt omkring, så de afdøde kan sige hej fra himlen til deres kære efterladte gennem tegningerne. En slags spiritistiske postkort med en personlig hilsen!

Farmors ansigt og farmors kærlighed


I billederne øverst kan du se en dansk farmor komme frem på tegningen i løbet af 5 minutter ved en klarsyns-aften og det efterfølgende tilsendte fotografi. Hun havde beskeder til barnebarnet, som sad blandt publikum, og som genkendte hendes ansigt og alle de navne, hendes afdøde farmor fik mig til at skrive på tegningen (blandt andet hendes søns navn - Navnene er her skjulte for privatlivets fred). Farmoren kom igennem for at støtte og opmuntre sit barnebarn, som gik igennem en svær periode, som farmoren øjensynligt var helt klar over, for hun forklarede denne situation i detaljer.

Når den ønskede afdøde viger pladsen og portrættet bliver af en anden afdød


Du kan også se en fransk morfars portræt og fotografi. Klienten havde håbet, at hans far ville lade sig portrættere i løbet af en individuel session. Faren kom også og kommunikerede i ord, men da tiden kom til at tegne ham, trak faren sig og gav pladsen til klientens morfar, og morfarens portræt ligner det eneste fotografi, som klienten har af ham. Vi kan ud af dette forstå at tilblivelsen af et afdødeportræt aldrig er tilfældigt men fuldstændig planlagt af ånderne. Faren til klienten forklarede efterfølgende, hvorfor han lod sin svigerfar (klientens morfar) tegne: Fordi morfaren repræsentere en militær tradition i familien, som også berører klienten. Og dermed blev klienten glad for det portræt, som ånderne ønskede ,han skulle have, selvom han til at starte med havde ønsket sig et andet portræt. Det er ånderne, der styrer kommunikationen i medieskab – ikke mediet og ikke klienten.

Når en afdød maser sig ind i en aurategning


Du kan også i billedet øverst i artiklen se en anden lille finurlighed: Det kan hænde, at mens jeg tegner auraen på levende mennesker (for at lave en clairvoyant læsning af deres liv og ikke for at lave en kommunikation med deres afdøde), så smutter de afdøde alligevel indenfor og dukker op i tegningen, fordi de gerne vil sige hej. Denne afdøde unge mand fik mig til at skitsere hans portræt som dreng midt i auraen på en klient: Det er ikke hendes søn men sønnen af en bekendt. Selve portrættet er kun 5 x 5 cm og på langs, men efter sessionen var min klient så elskværdig at fremsende et fotografi af drengen, og portrætligheden er der! Jeg bliver til stadighed overrasket og overrumplet over, hvor intelligent den åndelige verden er, og til hvilke længder de afdøde vil gå for at kommunikere deres kærlighed til os.

Åndernes gave til os: De usynlige kunstnere


At være portrættegner for ånderne er altid et samarbejde. Ofte er en af projektlederne og dermed en af ånde-kunstnerne den afdøde selv – uanset om vedkommende var en kunstnerisk person, da han eller hun levede eller ej, og den afdøde bliver altid assisteret og hjulpet af ånde-kunstnerne, som arbejder fast med mig som medie. Jeg har det indtryk, at der er en hel gruppe af ånde-kunstnere omkring den afdøde, der skal portrætteres, og omkring mediet. En stor aktivitet på den åndelig side løber af stablen. De er hjælpEN og støttEN, som muliggør, at portrættet i det hele taget kan skabes. Disse – for os – usynlige kunstnere er til tjeneste for de afdøde, der ønsker at kommunikere gennem et portræt. Blandt disse kunstnere findes også afdøde kunstnere, som jeg ved, var endog meget dygtige kunstnere, da de levede på jorden. Indtil videre til de ikke offentliggøre deres navne, fordi ånderne har sagt til mig, at disse kunstmalere ikke søger en ny berømmelse på jorden. De ønsker derimod at være til tjeneste for de afdødes kærlige budskaber og for Universets Lys. Og jeg bøjer mig i ydmyghed over at så privilegiet at deltage i sådan et smukt virke. Dette understreger i mine øjne endnu vigtigheden af mediets arbejde og åndernes interesse i os: Medieskab drejer sig om livet (ikke døden), om kærligheden og budskaberne. Budskaber, der kan transformere og heale vores moderne tids stressede og ustabile kollektive psyke for at opmuntre og forstærke solidariteten mellem mennesker i stedet for fremhæve narcissismen, der adskiller, udstiller og isolerer.

Åndernes budskaber til os: Lev og elsk!


Kærlighedens budskaber, kærlighedens portrætter – det er hjertet i medieskabets aktivitet: De afdøde kommer ikke kun for at vise sig for dig og for at blive SET men især for at blive HØRT. De viderebringer et hav af informationer, tanker og følelser og personlige budskaber til dig, til jer, ja til os alle. Du skal lytte med hjertet og glædes over, at livet fortsætter efter den fysiske død. Kærlighedens bånd lever videre for altid. De smerter og lidelser vi har påført hinanden, kan vi transformere og heale i det hinsides, hvis vi ikke når eller formår det i det dennesides. Vi kan vokse og modnes spirituel og menneskeligt både på jorden og i livet efter livet. Livet er åbent, og valget er dit: Vil du leve i frygten, i egoismen, eller måske leve som et offer eller en tyran? Eller vil du leve ved dit hjertes mod og give af dit hjertets kærlighed til både dig selv og til andre? Jeg ved, at ånderne elsker dig fra deres side af livet. Ånderne ser dine intentioner, dine kampe og dit potentiale. De følger med største interesse din livsvej og dine livsvalg. De betragter dig kærligt – nogle gange med påmalede øjne!

Thomas Sonne Nielsen, født i 1971. Jeg blev cand.mag. i Teatervidenskab fra Københavns Universitet i 1999. Jeg fik min spirituelle opvågning som medie i 2002, hvor jeg pludselig så de afdødes ansigter i den tomme luft ved siden af levende mennesker. Dette stod på i kun 3 måneder, men var nok til, at jeg ville undersøge fænomenet medieskab. Jeg tog en uddannelse som clairvoyant medie og healer i 2004. Jeg studerer løbende Spiritualisme i England på Arthur Findlay College, hvor jeg deltager i en bred vifte af kurser inden for medieskab. Da min universitets-karriere blev stoppet brat af fysisk sygdom, er min passion for den åndelige verden lige så stille og roligt blevet min levevej og mit levebrød, især efter at to intense ud-ad-kroppen-oplevelser i 2017 reducerede mine kroniske rygsmerter betragteligt. Jeg ser det som et sandt privilegie at være åndeligt medie og gøre tjeneste for ånderne, så de kan hjælpe os levende med kærlighed, livsvisdom og healing.

Copyright © Thomas Sonne Nielsen