ASTROLOGISK CLAIRVOYANCE

ASTROLOGISK CLAIRVOYANCE


En astrologisk clairvoyance er en kombination af astrologisk tolkning af dit fødselshoroskop og clairvoyance på dig og på selve horoskop-tegningen som udtryk for din sjæl: Læsning af dine livsenergier og –temaer til inspiration, forståelse og afklaring i dit liv lige nu og i den nære fremtid*).

Du vil få en meget personlig tolkning af dit horoskop – ikke kun planeter, huse, ascendent og aspekter – men også af horoskoptegningen og dens mønster, som et udtryk for din sjæl og dit livsenergier tolket via mine clairvoyante evner. Både den astrologiske og clairvoyante læsning favner din personlighed, dine energier, dit hverdagsliv, dit følelsesliv, dine aktiviteter, dine relationer, din sjælelig og tendenser i dine potentialer og din karma (livsmissioner, livs-gaver og livs-opgaver).

SÅDAN FOREGÅR EN ASTRO-CLAIRVOYANCE
Jeg forbereder mig med dine fødselsdata, så jeg allerede har kendskab til dit horoskop inden vores session starter. Dvs. jeg skal have dine data senest 3 hverdage før sessionen. Til selve sessionen fortæller jeg dig først om de vigtigste træk i dit fødselshoroskop, og hvad der er særegent for det og dermed for dig (nedslag i de vigtigste elementer). Dernæst tolker jeg dit liv ud fra horoskoptegningen som en helhed via mine astrologiske og clairvoyante evner. Til sidst kan du stille spørgsmål, som jeg finder både astrologiske svar på og stiller clairvoyant ind på. Alt efter hvem du er, og hvad du interesserer dig for, så kan sessionen være meget konkrete og jordnære læsninger af dit liv, men vi kan også bevæge os ind i dybe psykologiske og/eller åndelige læsninger. Det er op til dig, hvad du har brug for og synes er relevant og inspirerende.

KEND DINE FØDSELSDATA
Du skal kende dit præcise fødselstidspunkt og -sted. Både klokkeslæt (plus/minus 10-15 minutter er okay) og by. Det har stor indflydelse på husene i horoskopet, blandt andet beregningen af din ascendant. Kender du ikke tidspunktet din fødsel, kan du få det oplyst hos Rigsarkivet via www.borger.dk MEN HUSK AT DER KAN VÆRE MEGET LANG VENTETID. Vi kan alternativt også lave en tolkning kun på planeter og tegn, hvoraf man også kan læse en hel masse både astrologisk og clairvoyant, hvis du ikke kender tidspunktet. Kender du slet ikke din biologiske fødselsdag (visse tilfælde af adoptioner fx), kan vi opstille andre datoer for dit liv – så bliver det ikke et fødselshoroskop men et stedfortrædende livs-horoskop.

VARIGHED OG DEADLINE
Sessionen varer 60 minutter. Deadline: Dine atstrologiske data skal være mig i hænde senest 3 hverdage før sessionen, da jeg skal studere det grundigt. Efter sessionen destruerer jeg dit horoskop af datapolitiske hensyn. Du skal selv optage sessionen på din smartphone (eller en diktafon/voice recorder). Jeg optager ikke sessionen.

HER KAN DU SELV SE DIT HOROSHOP
Er du nysgerrig på astrologi og dit horoskop, så findes der et væld af både gratis og interaktive websteder, hvor du kan få masser af informationer og læsninger af dit horoskop. Jeg henviser ofte til denne meget fine side www.astro.com

*) Bemærk, at jeg laver ikke totale og omfattende årshoroskoper. De kræver for meget tid og beregning, som så gør, at der ikke er tid til den clairvoyante læsning af horoskopet. Men de største og mest markante og iøjefaldende tendenser i dit horoskop i den kommende tid og nære fremtid berører jeg selvfølgelig. Helt gennemførte årshoroskoper kan bestilles hos andre klassiske astrologer men ikke hos mig.


Varighed: 60 minutter
Pris: 2.500 kr.
Prisen er inklusiv moms.
Jeg opfordrer dig til at optage seancen på din smartphone, som ofte har diktafon som app, der optager i en super lydkvalitet. På en iPhone hedder den medhørende app Memo. Har du ikke en smartphone, kan du købe en enkel og billig diktafon i enhver kontorforsyning. Jeg optager IKKE seancen til dig af datapolitiske hensyn. Jeg råder dig kraftigt til at optage seancen, da du vil modtage utrolige mange informationer, som du vil have udbytte af at genhøre også i fremtiden.

Book Thomas

Clairvoyance: ASTROLOGISK CLAIRVOYANCE