INTRODUKTION
Du kan vælge mellem 2 forskellige slags afdødekontakter (kommunikation fra dine kære afdøde) hos mig. Sessionerne med kommunikation med dine kære afdøde foregår enten online via zoom eller telefonisk (med eller uden video). Afdødekontakt - og måske en portrættegning af afdøde - er for dig, som har mistet et kært familiemedlem, en kæreste/partner, en ven, en kollega eller en anden form for relation. Og nu ønsker du at høre fra vedkommende i den åndelige verden, fx for at høre om de har det godt, hvor de befinder sig nu. Det kan være for at hjælpe dig igennem sorgen eller fordi du sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål eller uafklarede følelser. Eller simpelthen fordi du ønsker, at dine kære afdøde bruger mig som telefon til at fortælle dig, hvad de stadigvæk tænker og føler og gerne vil sige til dig. Altså et ønske om at være mere i kontakt, også efter den rå sorg har klinget af. Og endeligt kan de afdøde gennem en session også bekræfte, hvad de allerede har sendt direkte til dig selv ved også at sende det igennem mig. Afdødekontakt gøres i kærlighed for kærlighed.
Afdødekontakten med mig som mediet følger som regel denne skabelon, der skal sikre en høj grad af genkendelse og præcision, som hedder:
a) en masse konkrete informationer fra den afdøde om sig selv, jeres relation og minder sammen og andre typer beviser på den fortsat levende bevidsthed/intelligens efter fysisk død og
b) en fremstilling af den afdødes personlighed og følelser og
c) alle den afdødes budskaber, tanker og råd til dig.
En del af beviset kan være en tegning af et portræt af den afdøde, hvor jeg sammen med afdøde selv, som giver mig inspirationen og impulserne til at tegne vedkommende, producerer et portræt tegnet med bløde pasteller. Der går lidt tid med at tegne (5-10 minutter), hvori jeg taler mindre, så hvis du har brug for en session med fokus på taletid med den kære afdøde, skal du vælge en almindelig afdødekontakt. Har du til gengæld lyst til at give den afdøde muligheden for at bevise sig selv visuelt også med en tegning, som efterfølgende kan sammenlignes med fotografier, og som også vil være et varigt minde af selve sessionen, så er det afdødeportrættegningen, du skal vælge. I begge sessioner er det dine afdøde og deres detaljerede budskaber til dig, der har hovedfokus.
Til højre kan du læse endnu mere om afdødekontakt og afdødeportræt.