FARVEN, KRUSEDULLEN & CLAIRVOYANCEN

Farven, krusedullen & clairvoyancen! Foredrag om auraen, farvernes betydning i clairvoyance og medieskab samt om budskaber i abstrakte tegninger


Varighed: 2 timer og 30 minutter inklusiv pause.
Pris: fra kr. 5.600,- inklusiv moms


Foredraget handler om farverne i auraen, som er vores unikke sjælelige lys, der opstår der hvor vores krop beåndes af vores sjæl. Farverne, som vi sanser i livet og i auraen, er en sand regnbue-bro mellem de jordiske og de åndelige dimensioner, fordi alle farver er levende vibrationer. Sjælens farver stråler ud gennem vores aura, og vi optager også farver i os via auraen. Livet er farver. Kan du tolke farverne, kan du sanse deres kvaliteter, så kan du tolke livet og mennesker. Også ånderne bruger farverne til at viderebringe os energier, healing, informationer og budskaber.

Mennesket har altid anset farver for at være hellige, guddommelige og kraftfulde, og det er de til stadighed! Hellige billeder til at opløfte og helbrede mennesker og til at komme i kontakt med det guddommelige. Farver taler stadig til vores sjæle, og selvom sjælen er en tavs enhed i larmende verden, så kan dens stumme tale aflæses og afkodes via farverne som budbringende og healende redskab.

Farverne åbner nemlig vores intuitive sind, og grænserne mellem dig og mig, mellem de biologiske levende og de biologisk døde udviskes, og sjælenes udødelighed og kraftfulde kreative potentiale bliver afsløret. Bare tre farveklatter og et par kruseduller på et papir, og vores sjæle er sammen med ånderne i fuld gang med en dyb samtale med os!

Jeg forklarer, hvad auraen er, og hvordan den sanses. Jeg giver en kort gennemgang af farvernes betydning, og hvordan man kan lave clairvoyance og afdødekontakt ud fra farver og kruseduller. Løbet af foredraget tegner jeg auraerne på flere spontant udvalgte personer blandt publikum og via flere forskellige salgs farvetegninger demonstrerer jeg også clairvoyance samt afdødekontakt med budskaber fra ånderne. Til sidst er der en kort sektion med spørgsmål fra salen.

Varighed cirka 2 - 2,5 time.

Book Thomas

KLARSYN/EVENT/FOREDRAG: FARVEN, KRUSEDULLEN & CLAIRVOYANCEN