Budskabs-event

Budskabs-event med og uden tegninger


Varighed: 2 timer og 20 minutter inklusiv 15 minutters pause.
Pris: fra kr. 4.500,-

Her laver jeg en vifte af forskellige måder at frembringe intuitive og åndelige budskaber frem på: Jeg bliver inspireret til at lave clairvoyance og/eller sjælelæsning på udvalgte personer blandt publikum. Andre publikummer vælger jeg ud for at læse deres auraer.

Jeg sanser også forskellige åndelige guider – mine egne guider men også publikums guider – og fortæller jer, hvad de gerne vil sige til jer enten som individuelle beskeder eller som kollektive beskeder til os alle. Der kan også dukke enkelte af publikums afdøde op, som gerne vil genkendes og give budskaber enten til den enkelte blandt publikum eller til os alle.

Det er altså en event, hvor jeg smider om mig med budskaber, og hvor jeg følger vores fælles energis flow og åndernes instrukser. Ikke alle kan regne med at få et individuelt budskab, men der vil altid være kollektive budskaber til os alle.

Jeg kan også tegne for jer: tegne energierne, auraerne, symbolerne, guiderne – et portræt af guiden og/eller guidens budskab – og det hænder, at jeg beder en enkelt blandt publikum om at venligst tegne et par kruseduller, som jeg og/eller ånderne så giver budskaber ud fra.

I kan vælge mellem disse 3 varianter af budskabs-event:


Budskabs-event uden tegninger: Her når jeg det største antal budskaber, da der ikke skal bruges tid på at tegne.

Budskabs-event med tegninger: Her tegner jeg (hurtigt) hele tiden, mens jeg giver budskaber. Jeg kan dermed fremvise de energier, symboler, auraer og åndernes portrætter, som jeg sanser.

Budskabs-event med tegninger kun efter pausen: Her laver jeg kun tegninger efter pausen, så der ikke går helt så meget tid med at tegne. Den ideelle kombination, hvor der er tid til både mange budskaber og til nogle spændende tegninger.

Valget er jeres, og I kan læse mere om clairvoyance, sjælelæsning, clairvoyant aurategning samt afdødekontakt og portrættegning af de afdøde under Sessioner i hovedmenuen.

Book Thomas

KLARSYN/EVENT/FOREDRAG: Budskabs-event