ÅNDELIGE HEALERE - FOKUSERET UDVIKLINGSFORLØB VIA ZOOM Tilmeld dig

-
Tilmelding
-
Sted:
Online
-
Startdato:
Tirsdag 12. august 2025
-
Slutdato:
Tirsdag 30. september 2025
-
Tid:
kl. 10.00 til kl. 12.00
-
Pris:
2.200,00 kr.
Uddannelser
ÅNDELIGE HEALERE
- healing fra ånderne gennem din væren og dit væsen
Fokuseret Healer Udvikling
- åben for alle, der ønsker at heale med og for den åndelige verden
Online udviklingsforløb via zoom
7 tirsdage kl. 10.00 til 12.00 fra august og september 2025 ONLINE via zoom
Pris kr. 2.200 inkl. moms (eller betal i 2 rater à 1.200 kr. i alt kr. 2.400)
Underviser: healende medie Thomas Sonne Nielsen
EMNER VI ARBEJDER MED OG TRÆNER
Når du har læst om emnerne, kommer min introduktion og forklaring på nogle af begreberne, så du forstår dybden i forløbet. Men først emnerne som er:
¤ Indføring i den åndelige healings teori, teknik og praksis. Sådan gør du, og sådan samarbejder du med den åndelige livskraft som en livsenergi og med ånderne som individuelle/kollektive healere.
¤ Forstå hvordan åndelig healing er fælles med og forskellig fra andre former for healing, som fx Reiki eller intuitiv healing eller krops-analyserende healing.
¤ Fordi det er et online-forløb, laver vi den åndelige healing som FJERNHEALING (over afstand) men alle teknikkerne kan sagtens overføres til kontakt-healing, hvor du er i sammen rum som modtageren, hvis du får lyst til at bruge den åndelige healing på mennesker i din fysiske varetægt.
¤ Lær at videregive åndelig healing til andre, men lær også at modtage den selv (egen-healing) fra ånderne, hvilket er med til at udvikle dig både som menneske og healer.
¤ Lær forskellige meditations- og sindstilstande at kende og opdag, hvad de gør ved healingen og ved dig som instrument for healingen.
¤ Opbyg stille og roligt et kendskab/venskab med de ånder, der healer igennem dig. Samtale og udveksling, Taknemmelighed
¤ Vi træner en masse healing både som gruppe og 2 og 2 og giver feedback til hinanden.
¤ Ud fra jeres interesser udforsker vi forskellige temaer. Vi kan vælge blandt fx:
- healing fra vores guider til os selv og til andre,
- healing fra modtagerens guider gennem os til modtageren
- healing fra de afdøde og fra forfædrene
- healing fra åndelige lysvæsener
- healing fra din egen ånd
- healing af fortid, nutid og fremtid
- healing af tidligere liv
- healing af livsførelse/selvtillid/selvkærlighed/livsmission/livssyn
- healing af verden
Og andet, som enten I eller ånderne inspirerer mig til at inddrage og udforske. Jeg er åben for forslag. Det vigtigste er, at alle har det godt med den healing, vi udfører, og måden vi gør det på.
Her kommer så lidt uddybende forklaring på den åndelige healing og healerens rolle:
DE ÅNDELIGE HEALERE ER BÅDE DIG OG ÅNDERNE
I den åndelige healing deltager du som instrument/assistent for både den åndelig livskraft, der kommer fra Universet/Det Åndelige Rum og fra de ånder, der videresender deres healing gennem dig som deres redskab. Det er meget smukt, harmoniserende, kraftfuldt og nærmest helligt. Her deltager du med dit nærvær i form at din væren/dit væsen og lader ånderne healer igennem dig. Det handler om at skabe en åndelig forbindelse mellem ånderne og healeren og frem til den, som skal heales. Så du er medskaber af forbindelsen, og healingen gives så fra åndelig side og passerer igennem dig som healer til modtageren.
ÅNDELIG HEALING
Åndelig healing er både enkelt, fordi du blot skal være tilstede og lade det åndelige ske. Men det er også kæmpe stort og komplekst: Det åndelige kræver, at du er villig til at være instrument for en helt anden verden/dimension med selvstændige åndelige healere, som virker uanset, om du med dit sind mentalt kan overskue eller ej, hvordan de åndelige healere egentlig healer og for hvad. Det er ikke blind tro, men det er stor tiltro til, at den åndelige healing er større end jordisk kontrol og ego-bevidsthed eller ego-intuition. Så i den åndelige healing er healeren faktisk healerne i flertal: Den jordiske healer sammen med den åndelige livskraft og alle de deltagende/agerende healere i det åndelige rum. Og det kan potentielt set være flere tusinde eller mere. Så åndelig healing kommer fra en ekspansiv åndelig kilde og komprimeres og gives til en jordisk modtager gennem den jordiske healer. Ansvaret for healings sammensætning og virkning ligger altså hos de åndelige healere, fordi de er afsenderne/ophavet til healingen. Den jordiske healers opgave er så ikke at udføre men overføre healingen så åndeligt som muligt. Det gøres ved at indstille hele sin krop og sind og sjæl på at være nærværende med og for de healende ånder. Derfor modtager du som jordiske healer også altid healing, fordi du er midt i healings-hændelsens høje åndelighed. Det er simpelthen livsbekræftende og livshøjnende.
ET FÆLLESSKAB AF HEALERE
Når du vælger at udøve åndelig healing, deltager du i et åndeligt healer-fællesskab. Jo oftere du mediterer og/eller healer, jo mere vil du lære at kende, genkende de healende ånder, der virker gennem dig. Det er et særligt åndsfællesskab mellem dig og dem. Et særligt bånd, der kan udvikle sig til, at du bliver jordisk bevidst om disse sjæls-venskaber.
VIRKNINGER OG PROCESSER
Som den jordisk del at healer-holdet kan vi ikke love eller garantere, at folk bliver healet/repareret for det de ønsker healing for, da vi ikke styrer healingen: Det gør ånderne. Men der er altid virkninger og igangsatte processer efter en åndelig healing er modtaget, der som minimum giver større velvære. Så åndelig healing er opdagelsesrejse for både healer og modtager, hvor destinationen ikke fastsat på forhånd men rejseselskabet er af højeste kaliber. Du skal ikke læse det som, at åndelig healing er en svag healing. Tværtimod er den ofte meget kraftfuld, og jeg har oplevet den åndelige healing udføre store og livsomvæltende healinger, men vi kan bare ikke garanterer et givent resultat på forhånd. Til gengæld kan vi garantere at åbne et healende åndeligt rum fuldstændigt tilegnet og fokuseret på modtageren. Og det er nærmest som at skabe et energi-tempel om og for vedkommende – midlertidigt og usynligt ja, men ikke desto mindre et tempel fuld af kærlighed og åndelighed til modtageren. Og det er faktisk lidt af et mirakel i sig selv.
Så kom med på healer-rejsen og byg midlertidige templer for ånder og mennesker – og for dig selv!
DATOER OG TID
7 tirsdage kl. 10.00 til 12.00 august og september 2025
1) den 12. august 2025 uge 33
1) den 19. august 2025 uge 34
2) den 26. august 2025 uge 35
(2 ugers pause – forslag til hjemmetræning gives)
3) den 9. september 2025 uge 37
4) den 16. september 2025 uge 38
5) den 23. september 2025 uge 39
6) den 30. september 2025 uge 40
Ved min sygdom/aflysning/tekniske problemer erstattes timerne med en tilsvarende økonomisk tilbagebetaling, eller vi finder nogle en ny dato. Ved din sygdom/aflysning/tekniske problemer erstattes timerne ikke.
ONLINE TRÆNING OG SERIØSITET
Online træning virker – ligesom personligt fremmøde – kun godt, hvis du er seriøs omkring det: Vær åben, venlig, respektfuld og engageret. Kom ikke for sent, for vi starter til tiden og venter ikke på nogen. Undlad helt at spise, samtale med andre/skrive beskeder til andre/tjekke sociale medier/mails osv. i løbet af vores session. Er du ikke 100% fokuseret på undervisningen, træningen og fællesskabet, udmelder jeg dig af forløbet, så du ikke ødelægger de andres oplevelse. Energi strømmer derhen, hvor du har dit fokus, så brug din opmærksom til at forstærke og ikke sprede energien.
SKÆRMOPLEVELSEN VED ZOOM
Min erfaring viser mig, at det bedste er at sidde ved en relativt stor skæm – en pc, Mac eller til nød tablet/iPad, da den større skærm giver illusionen af at sidde i samme rum og gør det meget nemmere at aflæse hinandens mimik og kropssprog. Så sørg for at sidde ved din største skærm. Er du en aften på farten, kan du også sagtens gøre det via din smartphone, men oplevelsen er ikke helt den samme.
ANTAL DELTAGERE
Minimum antal deltagere for at jeg gennemfører forløbet er 7. Maximum er cirka 14.
TILMELDING & FRIST
Når du tilmelder dig, beder jeg dig venligst bruge den praktiske tilmeldingsblanket med tekstfelt, som du finder på siden her ved enten at rulle helt ned på siden eller klikke på ikonet helt øverst. Skriv at du tilmelder dig, og om du vælger at betale engangsbeløb (lille rabat – se længere nede) eller i rater. Hvis jeg ikke kender dig i forvejen, så skriv lige helt kort i tilmeldingen, hvad dine erfaringer med healing er. Fristen (dit bindende tilsagn) er SENEST den 4. august 2025, hvor du skal have angivet og have udført din valgte betalingsform: Engangsbeløb eller i rater. Din plads er først sikret, når du har indbetalt enten fulde beløb eller 1. rate. Er du i tvivl om noget vedrørende indhold og din mulige deltagelse, så kontakt mig endelig.
PRIS OG BETALING – ENGANGSBELØB MED RABAT ELLER RATEBETALING
Prisen ved engangsbetaling er: 2.200,- kr. inklusiv moms, som betales på én gang senest den 4. august 2025 mærket ”DyrkForløb” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Din plads er først sikret, når du har indbetalt. Kvittering fremsendes via mail (faktura), når du har tilmeldt og indbetalt.
Eller du kan også vælge betale i 2 rater. Husk, din plads først sikret, når du har indbetalt 1. rate:
1. rate kr. 1.200,- betales senest 4. august 2025 mærket ”heal1”
2. rate kr. 1.200,- betales senest 1. september mærket ”heal2”
Bemærk: Det er dyrere at betale i rater. Den samlede pris ved ratebetaling er 2.400,- kr. inklusiv moms. Du sparer altså 200 kr. ved at betale engangsbeløbet. Kvitteringer fremsende via mail (faktura) i takt med indbetalingerne.
ZOOM LINK
Zoom link fremsendes personligt til dig via mail, når du har tilmeldt dig og indbetalt enten hele beløbet eller 1. rate. Husk at opgive din korrekte e-mailadresse ved tilmelding, ellers kan jeg ikke sende dig zoom link, info om opstart og så videre.
MØDETID
Log ind på zoom via dit link allerede kl. 9.50, så du er klar 9.55, da vi starter præcist kl. 10.00.
KONTAKT
Mobil 26244682 (læg besked eller send sms)
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!
Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer!
Mange kærlige hilsner, Thomas