ÅNDELIGE FORBINDELSER - mini forløb via zoom - guidet ind i din personlige spiritualitet

ÅNDELIGE FORBINDELSER - mini forløb via zoom - guidet ind i din personlige spiritualitet   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilmelding

  • Sted:

    Online

  • Startdato:

    Mandag 1. juni 2026

  • Slutdato:

    Mandag 22. juni 2026

  • Tid:

    kl. 19.45 til kl. 22.00

  • Pris:

    1.700,00 kr.

Uddannelser

ÅNDELIGE FORBINDELSER
Guidet frem til DINE indsigter i din personlige spiritualitet og relationer med livet og den åndelige verden.


- Mini-forløb på zoom 4 mandag aftener i juni 2026

4 mandage 1.+ 6. + 15. + 22. juni 2026 kl. 19.45 til 22.00 pris kr. 1.700,- inkl. moms
med clairvoyant medie Thomas Sonne Nielsen

Dit liv er squ en åndelig gave – og opgave! Og den er helt personlig: Det er dig, der skal både pakke livet ud/sanse livet og være kreativ/formgive dit liv.

Opgaven er at forbinde dig med det åndelige i livet – gaven er at modtage alle de åndelige energier og relationer i både den jordiske og de åndelige dimensioner.

Min holdning til spiritualitet er, at den skal være:
1) Levende
2) Sanselig
3) Intelligent
4) Menneskelig og Kærlig
5) Åben og Fri
6) Værdiskabende og Visionær
7) Udfoldende og Forbindende


Kan du genkende dine egne spirituelle behov og ønsker i de her store temaer? Har du måske også brug for at re-aktivere dem i det jordiske liv? For hverdagslivet har ofte en tendens til at lukke om sig selv i praktik, pligter, vaner og rutine med risiko for at blive til vågent søvngængeri i trædemøllens pulveriserende da-dum da-dum da-dum.

Hvis du også trænger til at bringe dig selv åndeligt i live igen – i livet igen, så er det her vi gør det ved at FORBINDE OS ÅNDELIGT til os selv, til hinanden, til det jordiske liv, til ånderne og til det åndelige liv. På vores egen personlige måde selvfølgelig!

Hver aften fører jeg jer ind i en række forskellige meditationer og sanse-oplevelser, hvor du udfolder dine personlige spirituelle evner og indsigter.

JEG SKABER EN OPLEVELSES-RAMME MEN DU UDFYLDER DEN HELT FRIT MED DIN PERSONLIGE SPIRITUALITET – her fremmer vi ikke censur, her fremmer vi forståelse.

Vi forbinder os åndeligt både med vores eget liv, men vores egen åndelige identitet, med hinanden og især også med ånderne: de sjæle/åndelige væsener, som er omkring os og med os for både at elske os og inspirere os.

Jeg varierer de forskellige øvelser på hver aften, så vi laver både meditationer/sansninger som jeg guider jer til, solo-øvelser, parvis-øvelser og/eller fællesøvelser hver gang. Dvs. der er mellem 4-6 berigende oplevelser hver aften. Og det præcise program er en overraskelse hver gang – en kærlig overraskelse, en gave.

Jeg instruerer jer kort i alle teknikkerne, der er nødvendige at kunne fra øvelse til øvelse, så alle er velkomne.

Målet med forløbet er ikke at træne dig i at blive professionelt clairvoyant rådgiver eller medie, men at FORBINDE DIG (stadig mere og mere) med DIN ÅNDELIGHED og dens kæmpe rigdom af energier og inspirationer, der bevæger og igangsætter din handlekraft, din skabertrang og dit behov for at præge/forme dit jordiske (hverdags-)liv ud fra din inderste kerne af åndelighed.

Jeg glæder mig til nogle skønne lyse og lysende åndelige sommeraftener sammen med jer!

DATOER OG TID
4 mandage i juni kl. 19.45 til 22.00 – vi starter præcist, vær i god tid!

1) Mandag den 1. juni uge 23
2) Mandag den 8. juni uge 24
3) Mandag den 15. juni uge 25
4) Mandag den 22. juni uge 26

TILMELDING OBLIGATORISK VIA MIN HJEMMESIDE
Du skal tilmelde her dig via min hjemmesides praktiske tilmeldingsblanket, som du finder ved enten at rulle helt ned på siden eller klikke på ikonerne øverst. Skriv at du tilmelder dig i blanketten. Det er nødvendigt, at du tilmelder dig, for at jeg får din mailadresse til at fremsende dig din kvittering/faktura (når du har indbetalt), hvori link til zoom mødet/møde-id står anført. Husk at tjekke dit spam-filter/uønsket post, om mit svar ender der.

PRIS OG BETALING
Prisen er kr. 1.700,- inkl. moms som du indbetaler straks ved din tilmelding enten til min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386 og skriv denne besked i indbetalingen: ”MiniForløb” + dit navn. Eller via mobilepay til mit nummer 26244682 og skriv ”MiniForløb” + dit navn. Når du har udfyldt din tilmelding via min hjemmeside og indbetalt, fremsender jeg dig din betalte faktura per e-mail med et link til zoom mødet/møde-id.

EN GOD SKÆRMOPLEVELSE
Du får den bedste oplevelse ved at sidde og zoome fra den største skærm, du har (men skærmen på en smartphone kan selvfølgelig også bruges), for så kan du nemt se mimik og kropssprog. Jeg guider jer til, hvornår I tænder og slukker for mikrofonen. Når du logger ind på zoom, siger du bare ja tak til at bruge både kamera og mikrofon og vupti, så er vi i gang. Husk bare at sidde i et roligt og uforstyrret rum, så du kan koncentrere dig.

I TILFÆLDE AF AFLYSNING
Ved min sygdom eller uoverkommelige tekniske problemer tilbyder jeg enten en eventuel erstatningsaften eller jeg tilbagebetaler den af mig aflyste aften (= 400 kroner inklusiv moms). I tilfælde af din aflysning, udeblivelse eller tekniske problemer: Her er pengene desværre tabt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Glæder mig meget til at zoome med jer!
Mange kærlige hilsener, Thomas

Tilmeld dig

Tilmelding: ÅNDELIGE FORBINDELSER - mini forløb via zoom - guidet ind i din personlige spiritualitet