WORKSHOP

WORKSHOP   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilmelding

  • Sted:

    Online

  • Dato:

    Torsdag 13. august 2026

  • Tid:

    kl. 09.30 til kl. 11.00

  • Pris:

    250,00 kr.

ETMO - ENERGI TEGNENDE MEDITATIONER ONLINE med Thomas

ENERGI TEGNENDE MEDITATIONER ONLINE - ETMO

TEGN FOR LIVETS FLOW MED THOMAS


Formiddag torsdag den 13. august 2026 kl. 09.30 til 11.00 via zoom pris kr. 250,-
med clairvoyant medie Thomas Sonne Nielsen

NYT KONCEPT – GUIDEDE TEGNENDE MEDITATIONER I STILHED

Tegn med hvad du har ved hånden eller har lyst til/nyder at tegne med. En blyant er genialt eller bare en kuglepen er også heltfint, men du kan også bruge alle andre tegne-materialer du har lyst til (farver, kridt, pasteller, blyanter, kul, tuscher osv.)

Du kan nøjes med at bruge kopi- eller printerpapir/en skriveblok, men du kan også bruge rigtig tegnepapir. Vi laver en del tegninger, så hav i hver fald 10 stykker papir klar.

AT TEGNE ER MEDITATIVT OG NÅR VI SÅ OGSÅ STARTER TEGNINGEN MEDITATIVT, TEGNER VI ANDERLEDES FRIT, SPONTANT OG INSPIRERET: VI TEGNER MED LIVET, FOR LIVET, OG LIVET TEGNER IGENNEM OS.

Der er ingen krav om at lave KUNST ELLER LIGNENDE – vi er frie for at skulle præstere – vi skaber fordi vi er skabende. Og hvad vi skaber,vil selv vise os, hvad det er.

Jeg GUIDER JER ind i tegningerne, og så tegner I i STILHED, så vores meditation ikke bliver afledt eller stimuleret af musik, men af vores egne frie energier.

Vi kommer til at være i kontakt med forskellige lag af ENERGIER
- KROPSLIGE/NERVESYSTEMISKE
- PSYKISKE/SINDLIGE
- FØLELSESMÆSSIGE
- MENTALE
- SPIRITUELLE/SJÆLELIGE/ÅNDELIGE
alt sammen for at blive samlede, glade, i flow, inspireret og energiopladet. Det virker i hvert fald sådan på mig, hver gang jeg tegner meditativt. Og så er der også tegningerne bagefter, som bevidner energierne og taler videre til os med inspirationer og ideer, healinger og livsretninger. Indre rigdom fastholdt på papiret.

HVER GANG JEG AFHOLDER ETMO er der altid FORSKELLIGE MEDITATIONER OG TEGNINGER med FORSKELLIGE TEMAER. Så jeg planlægger at afholde ETMO løbende og skiftende mellem formiddage, eftermiddage og aftener i den kommende tid.

Alle kan være med – kræver ingen forkundskaber. Vi viser hinanden vores tegninger, hvis du har lyst til at dele, men vi laver ikke clairvoyance eller rådgivning på hinanden. ETMO ER ET FRIRUM.

Jeg har to kameraer på i zoom, som jeg skifter imellem, så du kan se mine eksempler som forslag til, hvordan du kan tegne meditativt. Men tegn som du selv lyster!

Lyder det som noget for dig? Så grib en blyant og noget papir og kom glad med online!

DATO OG TID
Formiddag torsdag den 13. august 2026 kl. 09.30 til 11.00 – vi starter præcist, vær i god tid!

TILMELDING OBLIGATORISK VIA MIN HJEMMESIDE
Du skal tilmelde dig her via min hjemmesides praktiske tilmeldingsblanket, som du finder ved enten at rulle helt ned på siden eller klikke på ikonerne øverst. Det er nødvendigt, at du tilmelder dig, for at jeg får din mailadresse til at fremsende dig din kvittering (når du har indbetalt), hvori link til zoom mødet/møde-id står anført. Husk at tjekke dit spam-filter/uønsket post, om mit svar ender der. Kan du ikke skrive via min hjemmeside eller hører du ikke fra mig, er der sket et eller andet i det digitale univers, så sms eller ring til mig.

PRIS OG BETALING
Prisen er kr. 250,- inkl. moms, som du indbetaler straks ved din tilmelding enten vi mobilepay til mit nummer 26244682 og skriv ”Etmo13/8” + dit navn. Eller til min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386 og skriv denne besked i indbetalingen: ”Etmo13/8” + dit navn. Når du har udfyldt din tilmelding via min hjemmeside og indbetalt, først da fremsender jeg dig din betalte faktura per e-mail, hvori der også er et link til zoom mødet/møde-id. Husk altså tilmelding via min hjemmeside, ellers har jeg ikke din mailadresse.

ZOOM LINK OG EN GOD SKÆRMOPLEVELSE
Du behøver ikke installere zoom app’en – zoom åbner i browseren/som internet-side til engangsbrug ved klik på linket. Du får den bedste oplevelse ved at sidde og zoome fra den største skærm, du har (men skærmen på en smartphone kan selvfølgelig også bruges), for så kan du nemt se mimik og kropssprog. Jeg guider jer til, hvornår I tænder og slukker for mikrofonen. Når du logger ind på zoom, siger du bare ja tak til at bruge både kamera og mikrofon og vupti, så er vi i gang. Husk bare at sidde i et roligt og uforstyrret rum, så du kan koncentrere dig. Og nå ja: husk pen og papir!

I TILFÆLDE AF AFLYSNING
Ved min sygdom eller uoverkommelige tekniske problemer tilbagebetales alle dine penge. I tilfælde af din aflysning eller tekniske problemer: Her er pengene desværre tabt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Glæder mig meget til at zoome samme med jer!
Mange kærlige hilsner, Thomas

Tilmeld dig

Tilmelding: ETMO - ENERGI TEGNENDE MEDITATIONER ONLINE med Thomas