Mentorforløb OVERBYGNING I CLAIRVOYANCE SAMT AFDØDE- & GUIDEKONTAKT metamedieskab

Mentorforløb OVERBYGNING I CLAIRVOYANCE SAMT AFDØDE- & GUIDEKONTAKT metamedieskab   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilmelding

  • Sted:

    Klinik Gadevang - Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene

  • Startdato:

    Onsdag 21. august 2024

  • Slutdato:

    Onsdag 11. december 2024

  • Tid:

    kl. 19.00 til kl. 21.30

  • Pris:

    6.550,00 kr.

Uddannelser

MENTORFORLØB

OVERBYGNING I CLAIRVOYANCE SAMT AFDØDE- OG GUIDE-KONTAKT


META-MEDIESKAB

5 pladser tilbage!

8 onsdage kl. 19.00 til 21.30 fra august til december 2024 samt 2 individuelle mentorsamtaler

Pris kr. 6.550 inkl. moms (eller betal i 6 rater fra juli til december)

Underviser: åndeligt medie Thomas Sonne Nielsen

FOR DIG DER VIL ENDNU VIDERE MED DINE EVNER
Mentorforløbet er for dig, som udøver clairvoyancer og afdødekontakter på højt niveau og med høj grad af åndelig kvalitet i din udførelse. For dig som gerne vil involvere ånderne (afdøde og/eller guider) for stadig at videreudvikle dig, forny dig og udføre dine evner i tråd med, hvem du er nu. For dig, der gerne vil (be)gribe nutidens muligheder for at udfolde dine evner i livet og samfundet samt at samarbejde med og arbejde for åndeverdenen, som du og den ønsker det nu. Det handler om at blive endnu mere dine evner og dig selv med dine evner for at opdyrke deres og dine næste lag og næste faser. Målet er selvstændighed, personlig stil og åndelig arbejdsglæde.

METAMEDIESKAB
Meta-medieskab dækker over medieskab, som er udførelsen af de sjælelig og åndelige discipliner: Clairvoyance og kommunikation med og fra ånderne. Meta er græsk og betyder ’ud over’. Over-medieskab er et begreb, som dækker over mediets evne til at TÆNKE OVER, ANALYSERE, REFLEKTERE OVER sine egne evner, deres udfoldelse og brug, sin egen forvaltning af energi, livssyn, livsværdier og arbejdet med og for de levende modtagere (klienterne) samt arbejdet med og for den åndelige verden. I metamedieskab giver jeg dig redskaber og tænkemåder til at blive din egen udvikler/underviser sammen med ånderne. Jeg giver dig også min personlige feedback både løbende i undervisningen og som separat individuelle mentor-samtaler, hvor du, dine evners udfoldelse og din egen udvikling er i fokus.

MENTORSAMTALERNE
Mentorsamtalerne afholdes ikke på selve aftenerne, men tages individuelt enten via telefon eller online via fx zoom (Bemærk kun telefonisk eller online). Der er 2 individuelle mentorsamtaler à 45 minutter inkluderet i forløbets pris allerede. Derudover kan extra mentorsamtaler tilkøbes til rabatpris i det omfang du har lyst til og brug for under hele forløbet (se neden for).

UNDERVISNINGEN PÅ AFTENERNE
Aftenerne består af undervisning og træning. Jeg underviser i teknik og metamedieskab, og I træner både parvis, i små gruppe og i Masterclasses, hvor hele holdet stiller sig til rådighed som tilhører for en deltager ad gangen. I Masterclasserne vælger du selv, om du vil arbejde med clairvoyance og/eller afdødekontakt eller guidekontakt (eller en kombination). Du vælger selv forskellige tematikker/måder/problemer, som er relevante for dig. Du får så både min feedback som underviser og mentor og hele holdets konstruktive feedback. Vi bakker alle om alles udvikling og selvværd.

EMNERNE: MEDIESKAB OG METAMEDIESKAB
- teknik og flere/andre/nye måder at udføre clairvoyance, afdøde- og guidekontakt på, så dine evner hele tider bliver klarere, mere præcise og brugbare og især hurtigt og sikkert til din rådighed. Arbejde frem mod en høj kvalitet i udførelsen.

- opdage og kultivere din egen stil, din selvtillid og dit selvværd som medie. Der er noget super befriende over clairvoyante medie, som arbejder personligt og som nyder deres evner som åndelige gaver, der kan gives videre med oplysning, healing og sandfærdighed for øje.

- undersøge dine bevidste og underbevidste vaner i din måde at udføre dine evner på. Kører du på autopilot? Virker din måde for dig? Spænder du ben for dig selv? Er din fremgangsmåde i tråd med, hvordan du og dine evner er nu?

- lære hvordan du håndterer dig selv, mens du arbejder. Dine tanker og dine følelser.

- optimere din formidling, din præsentation og din aflevering af dine evner.

- håndtere klienten og klientsituationen. Din påvirkning af klienten, klientens påvirkning af dig samtidig med åndernes påvirkning af dig.

- indsigt i hvordan du kan lave virksomhed som professionelt medie eller som frivilligt medie fx i en god sags tjeneste eller hjælpeorganisationer eller hvad du nu påtænker? Hvad passer dig bedst? Hvordan fremdyrker du dit virke og/eller virksomhed? Jeg giver videre af mine egne erfaringer. Vi udveksler, debatterer og undersøger muligheder.

- forståelse af hvordan dit liv påvirker dine evner, mens du IKKE arbejder åndeligt. Undersøge dit livssyn, dine livsværdier og deres forbindelse med dine evner. For min påstand er, at dit livssyn skaber udfoldelsesbetingelserne for dine evner. Og hvad du funderer over i dit stille sind, skinner igennem, når du arbejder aktivt med dine evner.

- forståelse af, hvordan kulturens tankemønstre og værdier enten hæmmer eller fremmer dine evner. Hvordan bruger klienterne dine evner? Til hvad? Hvorfor? Hvordan bruger du dine evner – påvirkes du af samfundet/kulturen/verden, påvirkes du af åndeverdenen? Dette helt særlige meta-lag giver en forståelse for, hvilket komplekst brydningslag i samfundet/livet, det at udføre dine åndelige evner, sætter dig i.

- forståelse af hvilken tradition indenfor medieskab du arbejde med. Og når vi har identificeret den, vil du så videreføre den, ændre den, forny den, bryde med den?

CLAIRVOYANT OG/ELLER MEDIE? DU VÆLGER SELV
I forløbet er der træning i både clairvoyance og kommunikation med ånderne. Men i sidste ende vælger du selv, om du vil fokusere på enten clairvoyance frem for åndekontakt eller omvendt eller begge dele. Det er dit forløb, og du skal gøre det, som du føler dig kaldet til. Har du andre specialist talenter inden for åndekommunikation så som trancetale, trancehealing eller budskabstegninger fra ånderne, så kan vi sagtens tage dem i dine Masterclasses og give dig feedback. Men der ingen grundtræning i disse specialist områder. Den undervisning kan du tage på de workshop, jeg løbende holder i disse emner. Men mulighed for at indflette dem i mentorforløbet er hjerteligt velkommen.

SPECIAL-LEKTIER: FORUDSIGELSER - CLAIRVOYANCE OG GUIDER
Da forløbet jo kører fra august til december, har vi mulighed for at arbejde med forudsigelser og løbende se, om forudsigelserne går i opfyldelse. Det foregår som lektier derhjemme, med fremlæggelse af resultaterne i gruppen. Vi arbejder både med forudsigelser sanset rent clairvoyant (via din sensitivitet) og kommunikeret fra dine guider. Du vælger igen selv, om du vil arbejde med forudsigelserne clairvoyant eller medialt (fra ånderne) eller begge dele. Jeg instruerer i hvordan det gøres. Hvis I er meget begejstrede for dette emne, kan det sagtens udbygges.

PRÆCISERING AF MENTORSAMTALERNE
Samtalerne sker i fortrolighed selvfølgelig og enten telefonisk eller online (via zoom fx). Der er som sagt 2 individuelle mentorsamtaler à 45 minutter inkluderet i forløbets pris allerede. Extra mentorsamtaler kan tilkøbes til en pris à 950,- kr. inklusiv moms for 45 minutter (normalprisen er 1.500 kr.). Tilbuddet gælder så længe forløbet varer altså frem til senest 18. december 2024. Bruger du ikke dine 2 individuelle mentorsamtaler inden senest 18/12, er de tabt.

ANTAL DELTAGERE
Minimum antal deltagere er 6. Max er cirka 10.

TILMELDING
Når du tilmelder dig, beder jeg dig venligst bruge denne praktiske tilmeldingsblanket med tekstfelt, som du finder på siden her ved enten at rulle helt ned på siden eller klikke på ikonet øverst. Skriv at du tilmelder dig, og om du vælger at betale engangsbeløb (lille rabat) eller i rater. Hvis jeg ikke kender dig i forvejen, så skriv lige helt kort i tilmeldingen, hvad dine erfaringer med clairvoyance og afdødekontakt er.

DATOER, TID OG RESERVEDATOER
Efterår 2024 – 8 onsdage kl. 19.00 til 21.30

1) den 21. august uge 34 Start

2) den 4. september uge 36

3) den 25. september uge 39

4) den 2. oktober uge 40

5) den 23. oktober uge 43

6) den 6. november uge 45

7) den 27. november uge 48

8) den 11. december uge 50 Slut

Ved min sygdom/aflysning erstattes timerne enten med nye timer (se reservedatoerne neden for) og/eller med en tilsvarende økonomisk tilbagebetaling. Ved din sygdom/aflysning/udeblivelse erstattes timerne ikke. For at sikre at du får din undervisning i tilfælde af min sygdom, bedes du reservere disse datoer, hvor eventuel aflyst undervisning afholdes:

Reserve#1 onsdag den 13. november uge 46 kl. 19.00 til 21.30
Reserve#2 onsdag den 18. december uge 50 kl. 19.00 til 21.30


UNDERVISNINGSSTED
Forløbet foregår i:

Klinik Gadevang
Hovedgaden 421, 1. sal
2640 Hedehusene.

Indgang på siden over for Netto. Masser af gratis parkeringspladser og kun 2 minutters gang fra Hedehusene Station.

TILMELDINGSFRISTEN
Fristen (dit bindende tilsagn) er SENEST den 15. juli 2024, hvor du skal have angivet og have udført din valgte betalingsform: Engangsbeløb eller i rater. Din plads er først sikret, når du har indbetalt enten fulde beløb eller 1. rate.

PRIS OG BETALING – engangsbeløb eller ratebetaling
Den samlede pris for både undervisning og 2 stk. mentorsamtaler er: 6.550,- kr. inklusiv moms, som betales enten på én gang senest den 15. juli 2024 mærket ”Mentor” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Din plads er først sikret, når du har indbetalt. Kvittering udstedes første aften.

Eller du kan også vælge betale i 6 rater. Husk, din plads først sikret, når du har indbetalt 1. rate:
1. rate 1.850,- kr. betales senest 15. juli mærket ”Men1”
2. rate 1.000,-kr. betales senest 1. august mærket ”Men2”
3. rate 1.000,- kr. betales senest 2. september mærket ”Men3”
4. rate 1.000,- kr. betales senest 1. oktober ”Men4”
5. rate 1.000,- kr. betales senest 1. november mærket ”Men5”
6. rate 1.000,- kr. betales senest 2. december mærket ”Men6”

Bemærk: Det er dyrere at betale i rater. Den samlede pris ved ratebetaling er 6.850 kr. inklusiv moms. Du sparer 300 kr. ved at betale engangsbeløbet. Din plads sikres ved at betale første rate. Kvitteringer udstedes i takt med indbetalingerne.

MERE PRAKTISK INFO
Medbring: Hjemmesko/sokker, pen og notesblok

Mødetid: Fra kl. 18.40. Døren lukkes og låses præcist kl. 19.00.

Servering: Te, kaffe, chokolade, chips.

Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send sms)

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!
Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer! Mange kærlige hilsner, Thomas

Tilmeld dig

Tilmelding: Mentorforløb OVERBYGNING I CLAIRVOYANCE SAMT AFDØDE- & GUIDEKONTAKT metamedieskab