TRÆN & UDFOLD DINE ÅNDELIGE EVNER! Intensivt grundforløb

-
Tilmelding
-
Sted:
Klinik Gadevang - Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene
-
Startdato:
Torsdag 30. marts 2023
-
Slutdato:
Torsdag 25. maj 2023
-
Tid:
kl. 19.00 til kl. 21.40
-
Pris:
3.400,00 kr.
Uddannelser
TILMELDINGSFRISTEN ER FORLÆNGET TIL OG MED MANDAG DEN 27. MARTS
Grundtræning og teori i de åndelige teknikker i:
- meditation,
- åndelig sansning,
- clairvoyance,
- forvaltning af dine evner og din sensitivitet i dit liv,
- læsning og forståelse af et menneskes energi ud fra chakrasystemet,
- kommunikation med ånderne, både kontakt til guider og afdøde,
- spirituel healing,
- afklaring af hvilke evner, der er stærke hos dig/din vej frem.
Sværhedsgraden er let til middel.
5 torsdage kl. 19.00 til 21.40 fra marts til juni 2023 pris kr. 3.400 inkl. moms
Underviser: clairvoyant medie Thomas Sonne Nielsen
Udviklingsforløbet er for dig som:
- er begynder i de åndelige evner,
- har spontane åndelige oplevelser og gerne vil lære at beherske dem og bruge dem på en harmonisk måde,
- har lært lidt hist og pist men mangler indføring i grundteknikker, der virker hver gang,
- ønsker indsigt i mekanismerne i dit sind og energi, som åbner de åndelige evner op, og som forstærker dem,
- ønsker at genopfriske brugen af dine evner i trygge rammer.
Med mine over 20 års erfaringer inden for udøvelsen af og undervisning i stort set alle aspekter af clairvoyance, healing, medieskab, kontakt til afdøde og guider, healing, trance, åndelig kunst og filosofi, inspiration og menneskekundskab kan jeg give dig alle de teorier, indsigter og teknikker, du behøver for at åbne og udfolde dine clairvoyante og åndelige evner.
I dette intensive trin-for-trin forløb får du grundteknikker og praktisk træning hver gang, så du hurtigt kan udvikle dine evner og dig selv. Vi ser nemlig også på limen som får alle evnerne til at hænge sammen med dit eget liv: nemlig forvaltningen af dine egne energier og din sensitivitet.
Hver gang består af korte introduktioner i teorierne og teknikkerne, som så trænes med det samme, så du får erfaring og konkret indblik i, hvordan netop dine evner udfolder sig.
PROGRAM:
1. gang
Din sensitivitet/din åndelige sanselighed. Hvordan sanser man? Indsigt i klarsanserne: klarsyn, klarfølelse og klarhørelse – hvilken evner er mest fremtrædende hos dig? Hvordan og hvorfor meditere? Forskellige former for meditation til at stimulere dine evner og dig. Clairvoyance – hvordan gør man? Hvordan få og hvordan bruge clairvoyante indtryk/informationer? Hvordan skaber du flow i din clairvoyance. Forslag til træning af dine evner derhjemme.
2. gang
Meditation. Mere clairvoyant sansning og træning af at opnå flere informationer og større flow i din clairvoyance. Clairvoyance udført på andre – til deres glæde og inspiration. Forskellen på clairvoyance og rådgivning og coaching. Introduktion til chakrasystemer i et moderne lys til forståelse af et menneskelivs helhed og lag. Hvordan bruge chakrasystemer ud af blive slave af skemaet i systemet? Træning.
3. gang.
Sansning af og kommunikation med ånderne. Meditation med møde med dine åndelige guider. Hvordan kommunikerer du med guiderne? Træning af dette. Meditation mødet med de kære afdøde. Introduktion til udførelse af afdødekontakt for andre. Træning af afdødekontakt. Hvordan oplever du forskellen på clairvoyance, guidekontakt og afdødekontakt. Mere træning.
4. gang.
Healings-meditation. Introduktion til spirituel healing fra både Universet og fra guiderne. Træning af dette. Clairvoyant healing – ord og budskaber, der healer og opbygger – sammenføjning af clairvoyance og healing. Healing som grundenergi i afdødekontakt. Træning og mere træning.
5. gang.
Meditation og mere træning. Afdækning af dine styrker og dine interesser: hvad har du lyst til at træne mere af? Valgfrie øvelser – træning. Afklaring af din vej videre frem med feedback fra din underviser. Afslutningsmeditation: Mødet med guiderne om dine evner og fremtid. Opsamling og taksigelse.
Forløbet vil give dig en stærk basis af grundteknikker og selvtillidsgivende erfaringer, som du nemt kan bygge videre på. At være clairvoyant, medie og/eller healer er et håndværk, en kunst, en levevis, en holdning til livet, en måde at være menneske på, som IKKE kan standardiseres, og som INGEN HAR PATENT PÅ: Målet er ikke at blive en kopi af andre, men at finde dine evners unikke udfoldelse i samklang med din personlighed og dit liv. For livet er stort og alsidigt og åndeverdenen enorm og mangfoldig. Så kom og vær med i frihed og i forskellighed og lær at elske dine evner i harmoni og glæde, for så kan andre mennesker også elske dine evner og få glæde, inspiration og harmoni gennem dig.
HVEM KAN DELTAGE? OG SVÆRHEDSGRADEN
Åbent for alle med interesse i at opdage, udforske, grundtræne og udvikle deres åndelige evner og udfolde deres spirituelle liv. Sværhedsgraden er let til middel. Jeg er kendt for at formidle på en klar måde, støtte op og give konstruktiv og personlig feedback. Mit mål er, at du skal føle dig tryg i rammen og modig i træningen og finde din egen stil. Har du nogle spørgsmål til din eventuelle deltagelse i forløbet, så tøv ikke med at kontakte mig.
HJEMMEOPGAVER
Der vil være små frivillige hjemmeopgaver fra gang til gang som typisk er i form af meditationer, tæthed med ånderne og/eller selv-healing.
TILMELDING OG LIDT OM DIG
Når du tilmelder dig, beder jeg dig venligst skrive ganske kort (4-5 linjer er nok) om: Hvem du er og hvilke evner, der tiltrækker dig? Evt. om du allerede har trænet nogle af evnerne (ikke et krav)?
Her på min hjemmeside finder du den praktiske tilmeldingsblanket med besked-felt ved at enten at rulle helt ned på siden eller klikke på ikonet øverst.
DATOER, TID OG RESERVEDATO
Forår 2023 – 5 torsdage kl. 19.00 til 21.40
1) den 30. marts uge 13 Start
2) den 13. april uge 15
3) den 27. april uge 17
4) den 4. maj uge 18
5) den 25. maj uge 21 Slut
Ved min sygdom/aflysning erstattes timerne enten med nye timer (se reservedatoen neden for) og/eller med en tilsvarende økonomisk tilbagebetaling. Ved din sygdom/aflysning/udeblivelse erstattes timerne ikke. For at sikre at du får din undervisning i tilfælde af min sygdom, bedes du reservere denne dato juni 2023, hvor eventuel aflyst undervisning afholdes:
Reserve#1 uge 22 torsdag den 1. juni kl. 19.00 til 21.40 RESERVE-DATO
UNDERVISNINGSSTED
Forløbet foregår i:
Klinik Gadevang
Hovedgaden 421, 1. sal (indgang på siden over for Netto)
2640 Hedehusene. (2 min. gang fra Hedehusene Station – gratis parkering bag huset)
TILMELDINGSFRISTEN (dit bindende tilsagn) er den 17. marts 2023, hvor du skal angive og have udført din valgte betalingsform: Engangsbeløb eller i rater.
PRIS OG BETALING – engangsbeløb eller ratebetaling.
Den samlede pris er: 3.400,- kr. inklusiv moms, som opnås ved at betale på én gang senest den 17. marts 2023 mærket ”Grundforløb” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Din plads er først sikret, når du har indbetalt. Kvittering udstedes første aften.
Eller du kan også vælge betale i 3 rater. Husk, din plads først sikret, når du har indbetalt 1. rate:
1. rate 1.200,- kr. betales senest 17. marts ”Grund1”
2. rate 1.200,- kr. betales senest 1. april mærket ”Grund2”
3. rate 1.200,- kr. betales senest 1. maj mærket ”Grund3”
Bemærk: Det er dyrere at betale i rater. Den samlede pris ved ratebetaling er 3.600 kr. inklusiv moms. Du sparer 200 kr. ved at betale engangsbeløbet. Kvitteringer udstedes i takt med indbetalingerne.
Medbring: Hjemmesko/sokker, pen og notesblok
Mødetid: Kl. 18.50. Døren lukkes og låses præcist kl. 19.00, herefter er det ikke muligt at deltage i aftenen. I kan godt komme fra cirka kl. 18.30 og spise jeres medbragte aftensmad eller drikke en kop te/kaffe med mig. Er der lukket ind til behandlerrummene, så vent i venteværelset (der er toilet) til vi er færdige med dagens klienter og åbner op.
Antal: Minimum antal deltagere er 6 og maksimum er cirka 12.
Servering: Te, kaffe, chokolade, chips.
Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send sms) eller send en besked enten direkte eller her via min hjemmeside
under rubrikken Kontakt.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!
Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer!
Mange kærlige hilsner, Thomas