DIT SPIRITUELLE LIV & DINE EVNER - UDVIKLINGSFORLØB

-
Tilmelding
-
Sted:
Klinik Gadevang - Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene
-
Startdato:
Onsdag 11. januar 2023
-
Slutdato:
Onsdag 7. juni 2023
-
Tid:
kl. 19.00 til kl. 21.30
-
Pris:
6.500,00 kr.
Uddannelser
UDVIKLINGSFORLØB:
DIT SPIRITUELLE LIV & DINE EVNER
- for dig, der har lyst til at udvikle/videreudvikle dine evner
og forstå dit liv ud fra din spiritualitet.
3 LEDIGE PLADSER TILBAGE! Sværhedsgraden er middel til svær.
11 onsdage kl. 19.00 til 21.30 fra januar til juni 2023 pris kr. 6.500 inkl. moms
Underviser: clairvoyant medie Thomas Sonne Nielsen
Formålet med forløbet er at træne de evner samt at undersøge og tydeliggøre sammenhængen mellem dit liv, dine evner, din inspiration, dine sjælelige passioner og sjæleprojekter og din kreativitet/skaberkraft. Og få sat skub i denne sammenhæng som begivenheds-kæde i dit liv via din spiritualitet. Forløbet er ikke et standardiseret “træn at blive et professionelt medie”, men er ment som en unik udviklings-rugekasse med både undervisning og træning til både at blive et godt medie, der kender og bruger mange sider af dit medieskab, og til at blive et godt menneske, der kender og bruger mange sider af dig selv: det spirituelle liv er et livskraftigt liv.
Jeg underviser i alle teknikkerne som så trænes. I selv- og sjæle-indsigts-øvelserne, får du en masse inspiration og svar til dig selv til direkte brug i dit eget. Det er vigtigt at de medieskab/dine evner er til glæde for andre mennesker, for den åndelige verden, men så sandelig også for dig selv. Så vi har også fokus på udvikling af din intuition og de sjælelige energier i din personlighed, i dine livsvalg og projekter.
EMNERNE VI VIL BESKÆFTIGE OS MED ER:
De klassiske evner: clairvoyance og åndekontakt
Træning af kanalisering, clairvoyance, sjælelæsning, kommunikation med ånder - både afdøde og guider - til både dig selv og andre.
Spirituel healing
Udførelse af spirituel healing fra universet og fra ånderne til både dig selv og til andre.
Aurasansning og auralæsning
Sansning af auraen og auralæsning/ clairvoyance med auraen som informationskilder. Udforskning af auraens reaktioner og bevægelser i clairvoyance, kontakt med ånder, healing og trance.
Selvhealing, tidligere liv og din sjæls kraft
Udforskning af healingens kraft i dit eget liv og i dine relationer/projekter. Udforskning af dine tidligere liv og dit sjælelige liv som inspiration til dit jordiske nu-liv.
Trancetilstanden som selvhealing samt trancetale og trancehealing
Udforskningen af trancetilstanden som adgang til din egen sjæl, som adgang til din egen healing, som adgang til dine tidligere liv, som samarbejde med ånderne om frembringelse af trancetale og trancehealing til andre.
Spirituel filosofi og livsanskuelse
Udforskning af spirituel filosofi og livsanskuelse til fremkaldelse og (be)gribelse af dit eget liv og dine værdier.
Intuitiv og åndelige tegning og skrift
Intuitiv tegning, der viser din energis tilstand. Intuitiv skrift fra din egen sjæl til dig selv. Åndelig tegning og skrift fra ånderne til dig og til andre.
Forudsigelser, energiforvaltning og planlægning af dit liv
Forudsigelser og profetier til dig selv og til andre. Forvaltning af din sensitivitet og dine energier og dine evner. Sjælelig planlægning af dit liv via budskaber fra din egen sjæl og den åndelige verden.
Meditation og feedback
Meditationer af mange forskellige slags og løbende feedback på din udvikling fra din underviser.
HVEM KAN DELTAGE? OG SVÆRHEDSGRADEN
Åbent for alle med interesse i at træne deres evner og udvikle deres spirituelle liv og forhold til den åndelige verden samt at berige deres jordiske liv med deres spiritualitet. Er du begynder/nyintroduceret, får du al den nødvendige teknik, kort og præcist. Er du øvet giver jeg dig muligheden for at eksperimentere og/eller blive udfordret til det næste trin i udfoldelsen af dine evner. Jeg støtter alle uanset lidt eller meget erfaring. Det eneste der kræves af dig, er en parathed til at træne, en åbenhed overfor livet og mennesker (jordiske som åndelige) og et ønske om at bruge din medfødte sensitivitet og åndelighed. Sværhedsgraden er dog middel til svær. Det betyder, at selvom jeg giver alle teknikker til begyndere, så dvæles der ikke ved eller tales om alle indtryk og oplevelser for den enkelte, som normalt på en nybegynderhold. Vi går hurtig fremad, men det betyder så også, at du hurtig udvikler dig. Jeg designer de specifikke øvelser ud fra jer, der tilmelder jer, så de passer til jeres behov/ønsker.
HJEMMEOPGAVER
Der vil være små frivillige hjemmeopgaver fra gang til gang som typisk er i form af meditationer, tæthed med og budskaber fra dine guider og refleksion over din måde at være på og arbejde på.
TILMELDING OG TIDLIGERE ERFARING
Når du tilmelder dig, beder jeg dig venligst skrive ganske kort om: Hvor meget eller lidt erfaring har du med meditation, clairvoyance, healing og åndekontakt, evt. også trance?
Du finder den praktiske tilmeldingsblanket ved at enten rulle helt ned på siden eller ved at klikke på ikonet øverst.
DATOER, TID OG RESERVEDATOER
Forår 2023 – 11 onsdage kl. 19.00 til 21.30
1) den 11. januar uge 2 Start
2) den 18. januar uge 3
3) den 1. februar uge 5
4) den 15. februar uge 7
5) den 1. marts uge 9
6) den 22. marts uge 12
7) den 29. marts uge 13
8) den 12. april uge 15
9) den 3. maj uge 18
10) den 24. maj uge 21
11) den 7. juni uge 23 slut
Ved min sygdom/aflysning erstattes timerne enten med nye timer (se reservedatoerne neden for) og/eller med en tilsvarende økonomisk tilbagebetaling. Ved din sygdom/aflysning/udeblivelse erstattes timerne ikke. For at sikre at du får din undervisning i tilfælde af min sygdom, bedes du reservere disse datoer i maj og juni 2023, hvor eventuel aflyst undervisning afholdes:
Reserve#1 uge 22 onsdag den 31. maj kl. 19.00 til 21.30 RESERVE-DATO
Reserve#2 uge 24 onsdag den 14. juni kl. 19.00 til 21.30 RESERVE-DATO
UNDERVISNINGSSTED
Forløbet foregår i:
Klinik Gadevang
Hovedgaden 421, 1. sal (indgang på siden over for Netto)
2640 Hedehusene.
TILMELDINGSFRISTEN (dit bindende tilsagn) er den 14. december 2022, hvor du skal angive og have udført din valgte betalingsform: Engangsbeløb eller i rater.
PRIS OG BETALING – engangsbeløb eller ratebetaling.
Den samlede pris er: 6.500,- kr. inklusiv moms, som betales enten på én gang senest den 14. december 2022 mærket ”LIVforløb” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Din plads er først sikret, når du har indbetalt. Kvittering udstedes første aften.
Eller du kan også vælge betale i 7 rater. Husk, din plads først sikret, når du har indbetalt 1. rate:
1. rate 900,- kr. betales senest 14. december 2022 mærket ”LIV1”
2. rate 975,- kr. betales senest 1. januar 2023 mærket ”LIV2”
3. rate 975,- kr. betales senest 1. februar mærket ”LIV3”
4. rate 975,- kr. betales senest 1. marts ”LIV4”
5. rate 975,- kr. betales senest 1. april mærket ”LIV5”
6. rate 975,- kr. betales senest 1. maj mærket ”LIV6”
7. rate 975,- kr. betales senest 1. juni mærket ”LIV7”
Bemærk: Det er dyrere at betale i rater. Den samlede pris ved ratebetaling er 6.750 kr. inklusiv moms. Du sparer 250 kr. ved at betale engangsbeløbet. Kvitteringer udstedes i takt med indbetalingerne.
Medbring: Hjemmesko/sokker, pen og notesblok
Mødetid: Kl. 18.50. Døren lukkes og låses præcist kl. 19.00, herefter er det ikke muligt at deltage i aftenen. Husk nu, at I kan godt komme fra cirka kl. 18.25 og spise jeres medbragte aftensmad eller drikke en kop te/kaffe med mig. Er der lukket ind til behandlerrummene, så vent i venteværelset (der er toilet) til vi er færdige med dagens klienter og åbner op.
Antal: Minimum antal deltagere er 8 og maksimum er 12.
Servering: Te, kaffe, chokolade, chips.
Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send sms) eller send en besked enten direkte eller her via min hjemmeside under rubrikken Kontakt.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!
Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer!
Mange kærlige hilsner, Thomas