MINI TRÆNINGSFORLØB I MEDIESKAB

MINI TRÆNINGSFORLØB I MEDIESKAB

  • Tilmelding

    Slut

  • Sted:

    Klinik Gadevang - Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene

  • Startdato:

    Onsdag 5. maj 2021

  • Slutdato:

    Onsdag 9. juni 2021

  • Tid:

    kl. 19.00 til kl. 22.00

  • Pris:

    3.350,00 kr.

Uddannelser

MINI TRÆNINGS-FORLØB I AFDØDEKONTAKTER:

DIT FAKTALE & PASSIONEREDE MEDIESKAB
- for let øvede, øvede og meget øvede (ingen nybegyndere).


KUN 1 PLADS TILBAGE

5 onsdage kl. 19.00 til 22.00 fra maj til juni 2021

Underviser: Thomas Sonne Nielsen

Dette mini-træningsforløb har et sigte: At gøre dig til et endnu bedre medie til at udføre vedkommende, faktuelle, personlige og autentiske afdødekontakter. Forløbet er for dig, som ønsker at lære mere og få flere perspektiver på dynamikken i udførelsen af afdødekontakter og i leveringen af deres budskaber til de levende modtagere.

At være i stand til at formidle personlighed, beviser, tanker og følelser fra de afdøde i åndeverdenen til deres efterladte her på jorden er en kunstform baseret på kreativ og intuitiv kommunikation, hvor mediet skal bruge hele sit menneskelige register: følelser, tanker, intuition og logik samt evnen til både at kunne indleve sig og distancere sig på et splitsekund. Det kræver meget træning, dels for at lære af drage nytte af alle sine kommunikations- og sansnings-registre og dels for at kunne nyde og finde glæde i en presset situation, der fremkalder nervøsitet, fordi afdødekontakter er nuets kunst, der udfolder sig i takt med åndernes inspiration og modtagerens feedback.

Derfor har jeg sammensat dette mini forløb, hvor du kan træne, udvikle og eksperimentere i et trygt fællesskab. Jeg vil som underviser gøre alt, hvad jeg kan for at støtte dig i at være dig og fremelske din egen måde at være medie på. Samtidig vil jeg give løs af alle de teknikker og indsigter, jeg selv benytter og har fået fra ånderne igennem snart 20 år som udøvende medie. Ånderne kan konstant hjælpe dig til at opnå mere i dit medieskab, og jeg vil vise dig, hvordan du kan involvere dem, så dine afdødekontakter bliver levende og indeholder mere af det, som den afdøde, gerne vil have videregivet til modtageren.

Forløbet er åbent for alle, som allerede er i stand til at udføre en afdødekontakt på egen hånd: Dvs. forløbet er for let øvede, øvede og meget øvede, men ikke for nybegyndere. Jeg støtter og udfordrer alle efter jeres behov og ønsker.

UNDERVISNINGFORM:
Hver gang vil jeg tage udgangspunkt i jeres behov og ønsker. Der vil hver gang være en kort meditation som broen til fællesskabet med ånderne. Der er hver gang kort indføring i teknikker og teorier, og derefter er der en masse træning 2 og 2 eller 3 og 3. Der kan også forekomme små masterclasses, hvor en af jer er oppe på gulvet sammen med mig, så vi alle kan lære at oplevelsen, og deltagelse heri er helt frivillig og med min hjælp og støtte.

EMNER
Flere af de nedenstående emner dukker op flere gange i løbet af de 5 aftener, og I kan også ønske flere/andre emner, som jeg så kan inddrage som forløbet skrider frem:

Meditation som broen til kontakt: Din sanselighed er alfa og omega, din passion ligger i din sansning. Derfor skal vi meditere på en måde som virkelig forbinder dig med ånder og vækker dine åndelige oplevelser. At lade ånderne komme til os kontra at vi træder ånderne i møde. Hvad virker bedst for dig?

Modet til at få mere præcise fakta: At stemme sit sind til at hente alle de faktuelle oplysninger og detaljer, der ligger i mediets sansning af ånderne, er noget mediet selv skal prøve af og fremkalde, fra uklarhed til klarhed. Det kræver mod at være faktuel og præcis, men din passionerede sansning af ånderne er brændstoffet, der kan fyre op under dit mod, så du og den afdøde kan fyre kommunikations-raketten af sammen og i samarbejde.

Glæden ind i arbejdssituationen: En af de største fremkaldervæsker i et mediets sind er glæden. Derfor skal vi udforske din glæde i dit medieskab, så denne styrkende kraft kan fremelskes i dig, så du kan tilbyde den til ånderne.

Evnen til at lytte til ånderne: Det at kunne lytte til de afdøde og den afdødes behov og ønsker og særlige måde at kommunikere på er essentielt for at kunne være et fleksibelt medie, der kan samtale med mange forskellige slags ånder på mange forskellige måder. At lytte holder dit sind åbent og parat, så du ikke bare kører dine kontakter som en vanepræget opskrift med de samme slags informationer igen og igen.

Forståelsen af åndeverdenen: Vi vil tale om HVAD åndeverdenen er. Og vi vil spørge ånderne om HVORDAN de har det og HVORFOR OG HVORDAN de ønsker at bruge os som medier.

Håndtering af modtageren: Vi vil også have fokus på, hvordan du som medie kan håndtere de levende modtagere, så du sikrer dig, at de er med i kontakten og forstår informationerne og personligheden, du formidler. Samtidig skal du sikre dig, at modtagerne ikke forstyrrer dig med unødig snak eller du bliver hylet ud af den af deres kropssprog/væremåde.

At arbejde med spørgsmål: Mange modtagere stiller spørgsmål til mediet, som den afdøde skal svare på: Hvordan sikrer du dig, at det bliver den afdøde, der svarer på spørgsmålet og ikke din egen opfattelse af spørgsmålet? At kunne lytte til et spørgsmål, som ånden og ikke du skal svare på.

Håndtering af din egen tvivl: Hvad er din tvivl? Hvad går den ud på, og hvordan kommer den i spil i dit medieskab? Jeg vil give jer hver især gode råd til at håndtere jeres tvivl.

Eksperimentere med din form: Da vi er en tryg og støttende gruppe, har du masser af mulighed for at eksperimentere undervejs. At prøve af og lave fejl og lave succes og drage sine erfaringer/indsigter heraf er essentielt for at konstant udvikle sig og være et levende medie, der kan gribe NUET i stedet for at være stivnet og begrænset af gamle vaner.

At blive undervist af dine guider og af dine egne afdøde: Hen i mod slutningen af forløbet, vil I blive undervist af jeres guider og egne afdøde og ikke kun af mig. Jeg vil guide jer ind i en stemning, hvor du kan modtage deres undervisning og gode råd til dig. Vi giver ordet til ånderne, så også de kan inspirere dig til at blive mere dig selv og levende som medie.

Og meget mere: Jeres ønsker og behov vil blive inddraget allerede fra den første aftenen, hvor jeg spørger jer direkte til, hvad I har brug for. Undervejs vil ånderne også give mig input, som de ønsker I skal have og vi skal berøre.

Jeg forventer, at det hele løber af stablen i en fed blanding af seriøsitet, humor, frihed, respekt og kærlig støtte til og fra ånderne og til os selv indbyrdes. Nogle intensive aftener med kun ganske få og korte pauser, så vi når mest muligt.

ANTAL DELTAGERE – Corona-restriktioner
I disse Covid-19/Corona tider, er der plads til, at vi er 10 mennesker i mødelokalet, så vi holder 1 meters afstand og har 2 kvadratmeters gulvareal. Derfor er det maksimale antal deltagere 9 (eksklusiv mig). Minimum-antallet af deltagere er sat til 5.

TILMELDING OG TIDLIGERE ERFARING
Når du tilmelder dig, beder jeg dig venligst skrive ganske kort om: Hvor meget eller lidt erfaring har du med afdødekontakt? Og hvad ønsker du at blive bedre til?
På min hjemmeside finder du den praktiske tilmeldingsblanket ved enten at rulle helt ned på siden her eller ved at klikke på ikonet øverst.

DATOER forår 2021– 5 onsdage kl. 19.00 til 22.00

1) den 5. maj uge 18 Start

2) den 19. maj uge 20

3) den 26. maj uge 21

4) den 2. juni uge 22

5) den 9. juni uge 23 slut


I alt 5 gange: 15 timers afdødekontakt

Ved min sygdom/aflysning erstattes timerne enten med nye timer (se reservedatoen neden for) eller med en økonomisk kompensation. Ved din sygdom/aflysning/udeblivelse erstattes timerne ikke. Husk i disse Corona/Covid-19 tider at blive hjemme, hvis du har feber og/eller hoster. For at sikre at du får din undervisning i tilfælde af min sygdom, bedes du reservere denne dato i juni 2021, hvor eventuel aflyst undervisning afholdes:

Reserve uge 24 onsdag den 16. juni kl. 19.00 til 22.00 RESERVE-DATO

Det foregår i:

Klinik Gadevang
Hovedgaden 421, 1. sal (indgang på siden over for Netto)
2640 Hedehusene.

I kan godt komme fra cirka kl. 18.25 og spise jeres medbragte aftensmad eller drikke en kop te/kaffe med mig. Er der lukket ind til behandlerrummene, så vent i venteværelset (der er toilet) til vi er færdige med dagens klienter og åbner op.

ULTRAVIGTIGT: TILMELDINGSFRISTEN (dit bindende tilsagn) er den 1. maj 2021, hvor du skal angive og have udført din valgte betalingsform: Engangsbeløb eller i rater.

PRIS OG BETALING – engangsbeløb eller ratebetaling.

Den samlede pris er: 3.350,- kr. inklusiv moms, som betales enten på én gang senest den 1. maj 2021 mærket ”MiniM” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Din plads er først sikret, når du har indbetalt. Kvittering udstedes første aften.

Du kan også vælge betale i 2 rater. Husk, din plads først sikret, når du har indbetalt 1. rate:
1. rate 1.800,- kr. betales senest 1. maj mærket ”MiniM1”
2. rate 1.550,- kr. betales senest 1. juni mærket ”MiniM2”
Kvitteringer udstedes i takt med indbetalingerne.

Medbring: Hjemmesko/sokker. Husk: Medbring din egen pen og papir (Corona) og HUSK DIN EGEN HÅNDSPRIT – DER ER ALTID SPRIT I KLINIKKEN MEN GODT AT HAVE EN I LOMMEN OGSÅ.

Mødetid: Kl. 18.50. Døren lukkes og låses præcist kl. 19.00, herefter er det ikke muligt at deltage i aftenen. Husk nu, at I kan godt komme fra cirka kl. 18.25 og spise jeres medbragte aftensmad eller drikke en kop te/kaffe med mig. Er der lukket ind til behandlerrummene, så vent i venteværelset (der er toilet) til vi er færdige med dagens klienter og åbner op.

Servering: Te, kaffe, chokolade pakket i individuelt papir (Corona).

Tilmelding: Send en besked om din tilmelding (Husk at skrive om dine tidligere erfaringer og ønsker - se ovenfor). Når jeg har bekræftet din optagelse, er du tilmeldt og kan indbetale. Din plads er først endeligt sikret, når du har indbetalt enten det fulde beløb eller som minimum den 1. rate senest 1. maj.

Underviser: Thomas Sonne Nielsen

Antal: Antallet af deltagere er sat til max 9. Minimum er 5 deltagere.

Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send sms) eller send en besked enten direkte eller her via min hjemmeside www.tsnielsen.com under rubrikken Kontakt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!

Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer, og det gør den åndelige verden også!

Mange kærlige hilsner, Thomas og ånderne.