TRANCETALE MED ATTEST - KUN ØVEDE

TRANCETALE MED ATTEST - KUN ØVEDE

  • Tilmelding

    Udsolgt

  • Sted:

    Klinik Gadevang - Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene

  • Startdato:

    Torsdag 7. januar 2021

  • Slutdato:

    Torsdag 3. juni 2021

  • Tid:

    kl. 19.00 til kl. 22.00

  • Pris:

    6.800,00 kr.

Uddannelser

Udviklingsforløb i TRANCETALE for øvede med attest for fuldførelse

”Talerne fra Stilheden”



TRANCETALE & EKSPERIMENTER MED TRANCETALE
UDSOLGT Lukket gruppe – kun for øvede og meget øvede

13 torsdage kl. 19.00 til 22.00 fra januar til juni 2021
Underviser og trancemedie: Thomas Sonne Nielsen

Kære dig med ønsket om at udfolde og bestyrke dit tranceTALEmedieskab!

TRANCEN ER DIG OG TALERNE ER ÅNDERNE
Dette udviklingsforløb med attest er for dig, som vil videreudvikle dit samarbejde med ånderne med specifikt henblik på udførelse af trancetale. Trancetalen kan hele tiden bredes mere ud i takt med mediets stadig større erfaring og tillid: Filosofiske trancetaler, healende trancetaler, rådgivende trancetaler. Og mediets voksende tillid gør, at stadig flere forskellige ånder har mulighed for at træde ind i det trancetalende medie: Stadig flere og nye guider som samarbejder med mediet, stadig flere nye inspiratorer fra den åndelige verden, som vælger at bruge det trancetalende medie for at nå et særligt publikum eller individuelle modtagere og særligt også stadig flere afdøde, som ønsker at gøre brug af det trancetalende medie til at komme i kontakt med deres levende pårørende.

TRANCETALENS MANGE MULIGHEDER
Mulighedsfeltet i trancetale er enormt og kræver tålmodighed og tjenestevillighed af mediet: Udviklingen af trance er en progressiv, dvs. trinvis fremadskridende udvikling, fordi det kræver at mediet overgiver sig åndernes intense nærvær og overlader styringen til dem. Og det er netop det smukke ved trancemedieskab: At vi som tilhørere føler og hører tankeflowet fra de mennesker, som nu bor i den åndelige verden – en kommunikation til vores verden, som kun er mulig, fordi der findes medier som dig, der vil være instrumentet for Talerne for Stilheden. Dermed har du en særlig status for ånderne, som de er dig meget taknemmelig for.

ATTEST & OVERBYGNING I EFTERÅRET 2021
Forårets forløb er intensivt, og det munder ud i en attest for de 39 timers undervisning med min underskrift. Der er ingen eksamen eller bestået/ikke-bestået. Det eneste, der umuliggør en attest er stort fravær. Attesten er jeres bevis på, at jeg bevidner, at I har gennemgået dette udviklingsforløb og er højtspecialiserede i trancetale. I efteråret 2021 bliver det muligt at tage et overbygningsmodul, som hedder ”Offentlig Trancetaler”. Så hele forårets træning har som mål at konstant opbygge mere og mere tillid til dine egne trancetaler-evner.

TRÆNINGENS INDHOLD
Hver gang vi mødes er der træning af at sidde i trance for sammensmeltning med guiderne for at opbygge venskabet/samspillet med guiderne. Derefter træner vi trancetale på forskellige måder og opstillinger, så alle får trænet hver gang. Men jeg varierer øvelserne lidt hver gang, så du kan finde den eller de måder, der passer bedst til dig som trancetale-medie. Nogle gange øver vi trancetalen som samlet gruppe, så alle kan høre og få glæde af oplevelsen. Andre gange deler jeg jer op i to og to eller tre og tre for at give mere tale tid til det enkelte medies guider. Vi vil også lave nogle eksperimenter med trancetilstanden for at se om, der nye måde at udføre trance på – både med og uden trancetale. Hver gang slutter med, at jeg udfører en trancetale på 45 minutter. I den har ånderne mulighed for at tale til jer i trance om trance, om jer, om livet, om dem selv, om hvad end de ellers har på hjerte. Disse 45 minutter opfatter jeg som min træning af mit trancetalemedieskab, og derfor betaler I ikke for disse. Efter de 45 minutter med min trancetale til jer, er der 15 minutters fælles afslutning på hele aftenen. Dette giver et program således:

PROGRAM
Hver gang er mødetiden er kl. 18.50, og jeg lukker og låser døren kl. 19.00 præcist, og herefter er det ikke muligt at blive lukket ind, og vi slutter kl. 22.00. Formatet virker kun godt for alle parter (jer, mig og ånderne), hvis I møder frem hver gang (uden feber/hoste), og hvis vi kan starte præcis til tiden.

18.50 Mødetid. Kom og drik en kop te/kaffe med mig – eller kom allerede fra kl. 18.20 og spist din medbragte mad, da jeg som regel er i klinikken og spiser der også. Hvis der ikke er åbent ind til behandlingsrummene, er venteværelset og toilet åbent.

19.00 Døren lukkes og låses præcis. Aftenens teoretiske aspekter og indsigter omkring opnåelse af trancetilstanden og udførelsen af trancetale.

19.15-20.00 Sidde i trancetilstand for at opbygge venskab med guiderne og opnå sammensmeltning med dem: Fokus på åndernes udvikling af jer som medier, som munder ud i en mulighed for jeres guider for at ytre sig gennem trancetale.

20.00-21.00 Enten parvis eller i små grupper: Træning af dit samarbejde med dine egne guider til trancetale. Enkelte aftener vil vi bruge mest tid på at eksperimentere for at frigøre os og finde nye måder.

21.00-21.45 Thomas udfører trancetale for hele gruppen for at give jer mulighed for at studere et medie, mens trancetalen udføres, og for at give guiderne mulighed for at undervise jer og tale til jer om jeres liv og udvikling og alt mulig andet, de måtte ønske at ytre sig om. (Disse 45 minutter opfatter jeg som min træning, og I betaler ikke for dem).

21.45-22.00 Fælles opsamling på hele aftenen.

ANTAL DELTAGERE – Corona-restriktioner
I disse Covid-19/Corona tider, er der plads til at vi er 9 mennesker i mødelokalet, så vi holder 1 meters afstand og har 2 kvadratmeters gulvareal. Derfor er det maksimale antal deltagere 8 (eksklusiv mig). For at sikre både en god gruppeenergi og en varieret mulighed for at træne trancetale med så mange forskellige som muligt er minimum-antallet af deltagere sat til 5. SKULLE DER KOMME ET FORSAMLINGSFORBUD PÅ UNDER 9 MENNESKER, AFBRYDES FORLØBET, OG I FÅR TILBAGEBETALT DEN DEL AF FORLØBET, SOM ENDNU IKKE ER AFHOLDT.

TILMELDING
Jer 8, der har gået i efterårets skønne trancetalegruppe, får en uges forspring til den 2/11 til at reservere din plads, hvis du skulle ønske det. Reserverer du ikke din plads, bliver den sendt ud til andre interesserede fra den 2/11. Jeg har allerede folk skrevet på venteliste til at komme ind.
Her på min hjemmeside finder du den praktiske tilmeldingsblanket ved at enten rulle helt ned på siden eller ved at klikke på ikonet øverst.

DATOER forår 2021 – torsdage kl. 19.00 til 22.00

1) den 7. januar uge 1 opstart

2) den 21. januar uge 3

3) den 4. februar uge 5

4) den 18. februar uge 7

5) den 4. marts uge 9

6) den 18. marts uge 11

7) den 25. marts uge 12

PÅSKE

8) den 8. april uge 14

9) den 15. april uge 15

10) den 22. april uge 16

11) den 6. maj uge 18

12) den 27. maj uge 21

13) den 3. juni uge 22 slut

I alt 13 gange: 39 timers tranceundervisning

RESERVEDATOER
Ved min sygdom/aflysning erstattes timerne enten med nye timer (se reservedatoer neden for) eller med en økonomisk kompensation. Ved din sygdom/aflysning/udeblivelse erstattes timerne ikke. Husk i disse Corona/Covid-19 tider at blive hjemme, hvis du har feber og/eller hoster. For at sikre at du får din undervisning i tilfælde af min sygdom, bedes du reservere disse datoer i marts og juni 2021, hvor eventuel aflyst undervisning afholdes:

Reserve uge 10 Torsdag den 11. marts kl. 19.00 til 22.00 RESERVE-DATO
Reserve uge 23 Torsdag den 10. juni kl. 19.00 til 22.00 RESERVE-DATO
Reserve uge 24 Torsdag den 17. juni kl. 19.00 til 22.00 RESERVE-DATO

Det foregår i:
Klinik Gadevang
Hovedgaden 421, 1. sal (over Apoteket, indgang på siden over for Netto)
2640 Hedehusene.
Husk nu, at I kan godt komme fra cirka kl. 18.20 og spise jeres aftensmad sammen med mig eller drikke en kop te/kaffe.

TILMELDINGSFRISTEN (dit bindende tilsagn) er for jer i efterårsgruppen den 2. november og jeres betalingsfrist er den 1. december 2020, hvor du skal angive og have udført din valgte betalingsform: Engangsbeløb eller i rater.

PRIS OG BETALING – engangsbeløb med rabat eller ratebetaling.
Den samlede pris er: 6.800,- kr. inklusiv moms som opnås ved at betale hele beløbet på én gang senest den 1. december 2020 mærket ”TraTal” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Din plads er først sikret, når du har indbetalt.

Du kan også vælge betale i 7 rater. Bemærk, at det er dyrere at betale i rater, i alt 7.150 kr. inklusiv moms – du sparer altså 350 kr. ved at indbetale på én gang inden senest 1. december på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Husk, din plads først sikret, har indbetalt 1. rate:

1. rate 1.150,- kr. betales senest 1. december mærket ”Ttale 1”
2. rate 1.000,- kr. betales senest 1. januar 2021 mærket ”Ttale 2”
3. rate 1.000,- kr. betales senest 1. februar mærket ”Ttale 3”
4. rate 1.000,- kr. betales senest 1. marts mærket ”Ttale 4”
5. rate 1.000,- kr. betales senest 1. april mærket ”Ttale 5”
6. rate 1.000,- kr. betales senest 1. maj mærket ”Ttale 6”
7. rate 1.000,- kr. betales senest 1. juni mærket ”Ttale 7”

Kvitteringer udstedes i takt med indbetalingerne.

Medbring: Hjemmesko/sokker. Vær iklædt tøj, der er behageligt for dig at meditere i. Husk: Ingen stærke parfumer eller dufte som tobak og hvidløg! HUSK DIN EGEN HÅNDSPRIT – DER ER ALTID SPRIT I KLINIKKEN MEN GODT AT HAVE EN I LOMMEN OGSÅ.

Servering: Te, kaffe, chokolade.

Tilmelding: Send en besked om din tilmelding. Når jeg har godkendt dig og bekræftet din optagelse, er du tilmeldt og kan indbetale. Din plads er først sikret, når du har indbetalt enten det fulde beløb eller som minimum den 1. rate senest 1. december.

Underviser: Thomas Sonne Nielsen

Antal: Antallet af deltagere er sat til max 8. Minimum er 5 deltagere.

Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send sms) eller send en besked direkte her via min hjemmeside under rubrikken Kontakt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!

Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer, og det gør den åndelige verden også!

Mange kærlige hilsner, Thomas og guiderne!