Soul Camp Afdødekontakt

Soul Camp Afdødekontakt   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilgang

  • Sted:

    Klinik Gadevang - Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene

  • Startdato:

    Onsdag 26. august 2020

  • Slutdato:

    Onsdag 9. december 2020

  • Tid:

    kl. 19.00 til kl. 22.00

  • Pris:

    4.800,00 kr.

Uddannelser

TRÆNING OG UDVIKLING AF AFDØDEKONTAKT

SOUL CAMP


[Boot camp & Base camp]

”MEDIET i MELLEMVERDENENS
SJÆLELIGE SPROG & ENERGIFELTER”

Blandet niveau: For ny-introducerede, let øvede og øvede (ingen totale nybegyndere)

8 onsdage kl. 19.00 til 22.00 fra august til december 2020
Underviser: Thomas Sonne Nielsen

Denne gruppe er et intensivt træningsforløb i afdødekontakt, hvor du kan (videre)udvikle dig som medie med masse praktisk træning i at kommunikere med ånderne. Træning i hvordan du konkret stiller dig til rådighed som mellemmanden (m/k), der giver oplysninger, beskeder, minder, følelser, tanker og idéer videre fra de afdøde i den åndelige verden til deres levende pårørende og til andre interesserede her i vores jordiske verden. Mediet har via sin sensitivitet adgang til begge verdener og udfører et helt særligt arbejde på vegne af begge verdener, der er livsbekræftende, healende, indsigtsfuldt og inspirerende.

Som medie kræves det, at du udnytter sindets sensitive og dagdrømmende tilstand - mellemtilstanden - der er selve adgangen mellem verdenerne. At samtale med ånderne foregår i et særligt sjælesprog (en blanding af alle mulige sanseindtryk) som jeg kalder for SJÆLSK ELLER ÅNDSK. Derfor er et medie nødt til at have en oplevelse af sig selv som sjæl og af ånderne som sjæle. Hvad disse sjælelige kvaliteter er, skal vi afdække og opdyrke i forløbet: Jeg giver jer en masse forskellige teknikker og metoder, som kan frembringe gode, detaljerige og spændende afdødekontakter. Disse teknikker skal beåndes – dvs. fyldes med sjæleligt liv af mediet (dvs. af dig), for at kunne tydeliggøre åndernes intentioner og deres ønsker med afdødekontakten.

Vi vil træne, hvordan man som medie opnår klare og præcise informationer og budskaber, som ærligt afspejler åndernes bevidsthed og tankegang og ikke kun mediets. Vi vil lave en masse eksperimenter med afdødekontakterne: Både med deres form og indhold og se, om vi kan sprænge vores vanetænkning og finde nye veje til at modtage den åndelige verdens liv, inspiration og budskaber på.

At være Medie er at være en kommunikerende sjæl for og med andre sjæle. Derfor kalder jeg det Soul Camp: Vi vil sammen med hinanden og med ånderne skabe en Sjæle-Lejr, som kan være de bedste og mest inspirerende og stimulerende rammer, der fører til vækst i dit medieskab. Det er også en intensiv træningslejr – en Boot Camp – hvor du hver aften kommer til at udføre mange afdødekontakter, for medieskab er et håndværk, der kræver netop konstant træning. Dit medieskab og din sjæl kræver også konstant næring: Derfor bliver vores gruppe også en Base Camp, vores hoved-lejr, som vi trygt vender tilbage efter vores ekspeditioner i og eksperimenter med den åndelige verden. At være blandt ligesindede i tryghed og at indgå i fællesskab med andre medier, der gensidigt støtter hinanden, fører til endnu mere vækst for alle involverede.

Vi gennemgår en del grundteknikker for at finde frem til, hvad der virker for dig. I forskellige meditationer vil vi spørge ånderne til råds: Hvad har de brug for, at vi gør for dem i kommunikations-øjeblikket? Og hvad er åndernes råd og inspiration til dig personligt og din udvikling?

Hver aften består af
- gennemgang af forskellige tekniske og filosofiske aspekter (teori),
- meditation som forberedelse til arbejdet med ånderne,
- praktisk træning af mange afdødekontakter (opbygning af erfaring),
- meditation der uddyber og giver inspirationer/beskeder til dig som medie
- og endelig af eksperimenter, som ånderne løbende inspirerer mig til.

ÅBENT FOR ALLE – PÅ NÆR TOTALE NYBEGYNDERE
Gruppen har blandet niveau. Du kan være ny-introduceret til afdødekontakt, og du kan være let øvet eller meget øvet. Kravet er, at du skal kunne sanse, at ånderne er tæt på dig og vil kommunikere med dig. Er du meget øvet, så får du rig mulighed for udvikle dig også, da jeg give ekstra udfordringer til de meget øvede. Let øvede og meget øvede kan sagtens træne sammen, da grundteknikkerne er de samme os alle, og fordi hvert medie øver ud fra sin allerede opnåede erfaring og indsigt. Er du total nybegynder – dvs. du hverken kan meditere eller sanse åndernes nærvær, så er gruppen desværre ikke for dig. Skriv endelig til mig, hvis du er i tvivl om dit niveau.

ANTAL DELTAGERE – Corona-restriktioner
I disse Covid-19/Corona tider, er der plads til, at vi er 9 mennesker i mødelokalet, så vi holder 1 meters afstand og har 2 kvadratmeters gulvareal. Derfor er det maksimale antal deltagere 8 (eksklusiv mig). Minimum-antallet af deltagere er sat til 5.

OPTAGELSESBREV (kun for folk jeg ikke kender i forvejen) OG GODKENDELSE.
Hvis jeg IKKE kender dig i forvejen fra mine tidligere forløb eller fra mine udviklingsgrupper/foredrag/workshops eller individuelle seancer, skal du skrive et lille optagelsesbrev i en mail til mig på max en halv A4 side: Hvor meget eller lidt erfaring har du med afdødekontakt, og hvad ønsker du at få ud af forløbet?
Kender jeg dig allerede fra tidligere, behøver du ikke skrive noget optagelsesbrev, med mindre du har lyst til at skrive et: så læser jeg det gerne.
På min hjemmeside finder du den praktiske tilmeldingsblanket ved at klikke på ikonet øverst eller ved at rulle helt ned på siden her.

DATOER efterår 2020 – onsdage kl. 19.00 til 22.00

1) den 26. august uge 35

2) den 2. september uge 36

3) den 16. september uge 38

4) den 7. oktober uge 41

5) den 4. november uge 45

6) den 18. november uge 47

7) den 2. december uge 49

8) den 9. december uge 50 slut

I alt 8 gange: 24 timers afdødekontakt

Ved min sygdom/aflysning erstattes timerne enten med nye timer (se reservedatoen neden for) eller med en økonomisk kompensation. Ved din sygdom/aflysning/udeblivelse erstattes timerne ikke. Husk i disse Corona/Covid-19 tider at blive hjemme, hvis du har feber og/eller hoster. For at sikre at du får din undervisning i tilfælde af min sygdom, bedes du reservere denne dato i december 2020, hvor eventuel aflyst undervisning afholdes:

Reserve uge 51 Onsdag den 16. december kl. 19.00 til 22.00 RESERVE-DATO

Det foregår i:
Klinik Gadevang
Hovedgaden 421, 1. sal (over Apoteket, indgang på siden over for Netto)
2640 Hedehusene.
I kan godt komme fra cirka kl. 18.25 og spise jeres medbragte aftensmad eller drikke en kop te/kaffe med mig. Er der lukket ind til behandlerrummene, så vent i venteværelset (der er toilet) til vi er færdige med dagens klienter og åbner op.

ULTRAVIGTIGT: TILMELDINGSFRISTEN (dit bindende tilsagn) er den 17. august 2020, hvor du skal angive og have udført din valgte betalingsform: Engangsbeløb eller i rater.

PRIS OG BETALING – engangsbeløb med rabat eller ratebetaling.
Den samlede pris er: 4.800,- kr. som opnås ved at betale hele beløbet på én gang senest den 17. august 2020 mærket ”Soul Camp” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Din plads er først sikret, når du har indbetalt.

Du kan også vælge betale i 5 rater. Bemærk, at det er dyrere at betale i rater, i alt 5.100 kr. – du sparer 300 kr. ved at indbetale på én gang inden senest 17. august på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386. Husk, din plads først sikret, har indbetalt 1. rate:
1. rate 1.100,- kr. betales senest 17. august mærket ”SoulCamp 1”
2. rate 1.000,- kr. betales senest 1. september mærket ”SoulCamp 2”
3. rate 1.000,- kr. betales senest 1. oktober mærket ”SoulCamp 3”
4. rate 1.000,- kr. betales senest 1. november mærket ”SoulCamp 4”
5. rate 1.000,- kr. betales senest 1. december mærket ”SoulCamp 5”
Kvitteringer udstedes i takt med indbetalingerne.

Medbring: Hjemmesko/sokker. Vær iklædt tøj, der er behageligt for dig at meditere i. Husk: Ingen stærke parfumer eller dufte som tobak og hvidløg! HUSK DIN EGEN HÅNDSPRIT – DER ER ALTID SPRIT I KLINIKKEN MEN GODT AT HAVE EN I LOMMEN OGSÅ.

Mødetid: Døren lukkes og låses præcist kl. 19.00, herefter er det ikke muligt at deltage i aftenen. Husk nu, at I kan godt komme fra cirka kl. 18.25 og spise jeres medbragte aftensmad eller drikke en kop te/kaffe med mig. Er der lukket ind til behandlerrummene, så vent i venteværelset (der er toilet) til vi er færdige med dagens klienter og åbner op.

Servering: Te, kaffe, chokolade.

Tilmelding: Send en besked om din tilmelding (Husk optagelsesbrevet, som kun er for folk jeg ikke kender i forvejen - se ovenfor). Når jeg har godkendt dig og bekræftet din optagelse, er du tilmeldt og kan indbetale. Din plads er først endeligt sikret, når du har indbetalt enten det fulde beløb eller som minimum den 1. rate senest 17. august.

Underviser: Thomas Sonne Nielsen

Antal: Antallet af deltagere er sat til max 8. Minimum er 5 deltagere.

Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send sms) eller send en besked her via min hjemmeside under rubrikken Kontakt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!
Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer, og det gør den åndelige verden også!

Mange kærlige hilsner, Thomas og ånderne.

Tilmeld dig

Tilmelding: Soul Camp Afdødekontakt