WORKSHOP

WORKSHOP

  • Tilmelding

    Aflyst

  • Sted:

    Odinsvej 9, 8600 Silkeborg

  • Dato:

    Lørdag 25. april 2020

  • Tid:

    kl. 10.00 til kl. 17.00

  • Pris:

    2.600,00 kr.

Din Trances Naturlige Mirakler i Silkeborg

DETTE ARRANGEMENT ER AFLYST PER 15. MARTS PGA CORONA-SITUATIONEN. Alle involverede får direkte besked. Kærlig hilsen Lone, Dorte og Thomas

Intensiv Trance Weekend Workshop

Din Trances Naturlige Mirakler


Den spiritistiske trance er en særlig sindstilstand, der er meget mere end en dyb, afslappet meditativ tilstand: Det er en grænseoverskridende MEN EN HELT NATURLIG oplevelse, hvor mediets sjæl åbner sig for at være fartøj og værktøj for en sjæl fra åndeverdenen. Denne transcendens (=overskridelsen af jordiske grænser) fører fra meditationen som udgangspunkt til en forbindelse og sammensmeltning mellem to sjæle: En ren mystiker-tilstand, hvor mediet overgiver sig til åndeverdens mulighed for at arbejde med og i kærlighed gennem selve mediets væsen og væren. Ånderne kan gennem deres trancemedie udføre en række af energi-fænomener og kommunikation, som er intet mindre end NATURLIGE MIRAKLER, fordi de kommer fra den åndelige verden og gives til os på jorden som gaver til brug i livet på en kærlig og healende måde.

Spiritismen er traditionen for forbindelsen med og kommunikation med åndeverdenen, og derfor er spiritismens trance anderledes udført end trance i fx hypnose.

Miraklerne som ånderne kan give os gennem deres trancemedier er: Healing, kommunikation fra både guider og afdøde i den åndelige verden, inspiration, filosofiske taler og dybe budskaber, fysisk medieskab (hvor objekter flyttes/flyver rundt og ånderne taler direkte uden om mediets stemme), automat-skrift og trance-skrift, trance-tegning og meget mere.

Denne weekend er en intensiv rejse, hvor vi især har fokus på den mentale og talende del af trancemedieskab, men der vil også blive udført healing og skrive/tegne-øvelser uden tale. Rejsen starter med forberedelsen og intentionen for at sidde for at udvikle dit trancetalemedieskab. Du vil lære at give så meget mental plads i din bevidsthed til og samtidig være så behjælpelig over for din/dine guide(r), der gerne vil tale igennem dig, at deres tankestrøm faktisk blive udtalt gennem din stemme. Det handler nemlig om, at du tør åbne dig for dine guiders tilstedevær helt inde i din egen sjæl (sammensmeltning), hvilket bygges op i gensidig tillid og kærlighed (venskab) du og din guide imellem. Når du først har opnået sammensmeltningen, så kan energierne og bevidsthedsstrømmen fra din guide flyde igennem dig og udtrykkes ved hjælp af din stemme. På den måde kan himlens beboere igen tale på jorden og heale os, oplyse os, inspirere os, elske os.

Denne naturgivne (via vores sjæl) mystiker-rejse vil jeg guide jer igennem, og vi vil dække følgende aspekter og øvelser og teknikker:

- Den særlige form for meditation og intention, der forbereder og skaber trancen: Nøglen til det hele.

- Opbygge et bevidst venskab med din guide før du kan give dig hen til dennes indflydelse og kontrol: Opbygning af gensidighed og tillid.

- Hvordan man kommer ind i tilstanden af forbindelse og sammensmeltning og vedholder denne tilstand sammen med sin guide.

- Et kig på forskellen mellem ren dyb meditation og trance-tilstanden. Uden sammensmeltning ingen mirakler/trance-fænomener.

- Et kig på forskellen mellem inspiration, kanalisering og trance.

- Hvordan du og din guide går i trance sammen. En kig på teknikken og derefter guider jeg jer ind i trance-sammensmeltningen med din guide, så vi kan finde ud af, hvordan det er for dig, og hvad din personlige stil er, da ikke to trancemedier er ens.

- Trance-healing: Hvordan den udføres, og hvilken virkning har trancehealing både på modtageren men også på mediet? Tillid til at energien overføres af guiden. Vi laver små trancehealinger fordelt udover hele weekenden for at lade din energi op.

- Trance-tale: Når du har tillid til, at guiden kan overføre energi (healing) gennem dig, kan du øve dig i tillid til at guiden også kan udtrykke sine tanker gennem din stemmes tale. Vi vil gøre meget af ud trancetalen, for det er her vi kan høre åndernes tanker og blive oplyst af dem. Vil vi øve forskellige aspekter af trancetale: Først og fremmest at give dem taletid, så ordet er frit for dem. Dernæst af give dem muligheden for at komme med inspiration og/eller filosofiske budskaber til glæde for alle tilhørere. Desuden vil vi også træne trancetale-clairvoyance, hvor guiden udtrykker sig gennem sit trancemedie direkte til en modtager og taler om modtagerens konkrete liv. Der kommer en del øvelser i disse emner, både store og små for, at du kan vokse som trancetalemedie.

- For at bløde sindet op og arbejde i tranceenergierne uden tale, vil vi lave øvelser med tranceskrift & trancetegning, hvor du har mulighed for at arbejde med at give endnu mere slip på din egen styring og lade åndernes impulser gå mere direkte ud i din hånd.

- Trance-afdødekontakt også kaldet trance-kommunikation: Når du er blevet vant til din egen guides tilstedevær og tale, så kan din guide træde til side og lade en af modtagerens kære afdøde komme ind og trancetale igennem dig. Den afdøde taler selv i jeg-form gennem din stemme som medie til sin elskede modtager. Dette er en meget smuk form for trancetale, der bringer hele den afdødes nærvær og healing til modtageren. Jeg har en teknik til at gå mere ubekymret ind i denne tilstand som medie.

- Flere venskaber, flere guider: Vil også se på, om du har flere guider der gerne vil arbejde med dig i trance, når du først har lært den ene guide at kende som ven. Måske har guiderne også guider, der kan komme til dig? Vi inviterer og udforsker!

- Alt efter hvem I bliver der tilmelder jer, og hvad ånderne inspirerer mig til på selve workshoppen, kan jeg tilføje andre øvelser også.

Lørdag efter middag afsluttes med en længere trancetale ved Thomas for at vise jer, hvordan trancen kan udfolde sig støt, roligt og varieret, når mediet giver sin tid og sit sind til ånderne.

Vær iklædt almindeligt tøj, der er behageligt for dig at sidde i, da vi sidder meget ned. Jeg lægger også nogle pauser ind, hvor I kan gå lidt rundt og strække kroppen.

BLANDET NIVEAU: FRA BEGYNDERE MED FORUDSÆTNING I MEDITATION OG ÅNDELIGE OPLEVELSER TIL ØVEDE - MEN INGEN ABSOLUT NYBEGYNDERE.
For at kunne deltage kræver det som minimum, at du allerede kender lidt til den åndelige verden:
- enten kan du meditere og mærker at ånderne kommer tæt på dig og ind i dit sind, og nu ønsker du at stifte bekendtskab med trancetilstanden. Dvs. du er helt ny i trance men ikke i meditation.
- eller du har allerede trænet afdødekontakt, guidekontakt og ønsker nu trance-sammensmeltningen,
- eller du er allerede trænet i trance og ønsker mere udfoldelse og erfaring.
Jeg støtter og hjælper og udfordrer dig i forhold til dine erfaringer og dit potentiale.
NB: Workshoppen er ikke for absolut nybegyndere, der aldrig har mediteret eller sanset en ånd.

ANTAL DELTAGERE
For at sikre både en god gruppeenergi og en varieret mulighed for at træne så mange forskellige levende og ånder som muligt er antallet af deltagere sat til minimum 10 og maksimalt omkring 16 personer.

TILMELDELSESBREV (kun for folk jeg ikke kender i forvejen).
Hvis jeg IKKE kender dig i forvejen fra mine udviklingsgrupper/foredrag/workshops eller individuelle seancer, skal du skrive et kort tilmeldelsesbrev til mig på et par linjer eller max en halv A4 side: En ½ A4 side om, hvad din erfaring er med medieskab og trance, og om hvad din personlige hensigt med at deltage i workshoppen er?
Brevet må IKKE være længere end den halve A4 side. Du finder den praktiske tilmeldingsblanket, hvor du også kan skrive en besked/dit tilmeldelsesbrev her på siden enten ved at klikke på ikonet øverst eller ved at rulle helt ned på siden.

MØDETIDEN
Hver dag er mødetiden er kl. 09.50, og jeg lukker og låser døren kl. 10.00 præcist, og herefter er det ikke muligt at blive lukket ind, og vi slutter kl. 17.00. Formatet virker kun godt for alle parter (jer, mig og ånderne), hvis vi kan starte præcis til tiden. Kom gerne allerede fra kl. 09.40.

FROKOST/SERVERING
Frokosten er inkluderet i prisen og består af salater, sandwich, tærter osv. Der er mad til både kødspisere og vegetarer. I løbet af dagen er der kaffe, te, mandler, rosiner, slik, chokolade, frugt og chips at snacke på samt kage om eftermiddagen.

DATOER
1) Lørdag 25. april uge 17 kl. 10.00 til 17.00 start
2) Søndag 26. april uge 17 kl. 10.00 til 17.00 slut

I alt 2 gange: 14 timers koncentreret undervisning

Ved min sygdom/aflysning erstattes/refunderes din fulde indbetaling. Ved din sygdom/aflysning/udeblivelse erstattes timerne ikke.

STED
Din Trances Naturlige Mirakler foregår i de dejlige lyse lokaler på adressen:
Odinsvej 9
8600 Silkeborg

PRIS OG BETALING
Den samlede pris er: 2.600,- kr. inklusiv frokost. Beløbet indbetales ved tilmelding mærket ”tranceTSNapril” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386.
Husk din plads er først sikret, når du har indbetalt. Kvittering udstedes på selve workshoppen.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Datoer: Lørdag 25. april uge 17 kl. 10.00 til 17.00 start
Søndag 26. april uge 17 kl. 10.30 til 17.00 slut

Sted: Odinsvej 9, 8600 Silkeborg

Tid: Kl. 10.00-17.00. Kom og drik en kop te/kaffe med mig fra kl. 09.40. Dørene lukkes og låses præcis kl. 10.00. Af hensyn til undervisningens flow, og til de elever som er mødt op til tiden, bliver ingen lukket ind efter undervisningens start, med mindre det er tydeligt aftalt på forhånd. Det er mest respektfuld over for alle.

Tøj: Vær iklædt almindeligt tøj, der er behageligt for dig at sidde i.

Servering: Frokosten er inkluderet i prisen og består af salater, sandwich, tærter osv. Der er mad til både kødspisere og vegetarer. I løbet af dagen er der kaffe, te, mandler, rosiner, slik, chokolade, frugt og chips at snacke på samt kage om eftermiddagen.

Tilmelding: Send en besked om din tilmelding (Husk tilmeldelsesbrevet, som kun er for folk jeg ikke kender i forvejen - se ovenfor). Din plads er først endeligt sikret, når du har indbetalt. Du finder den praktiske tilmeldingsblanket, hvor du også kan skrive en besked og/eller dit tilmeldelsesbrev ved at klikke på ikonet øverst eller ved at rulle helt ned på siden.

Underviser: Thomas Sonne Nielsen

Antal: Antallet af deltagere er sat til max omkring 16. Minimum er 10 deltagere.

Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send SMS) eller via mail her fra min hjemmeside under rubrikken Kontakt eller via tilmeldingsblanketten.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!

Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer, og det gør den åndelige verden også!

Mange kærlige hilsner, Thomas