WORKSHOP

WORKSHOP   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilgang

  • Sted:

    Klinik Gadevang - Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene

  • Dato:

    Søndag 22. marts 2020

  • Tid:

    kl. 10.30 til kl. 16.30

  • Pris:

    1.900,00 kr.

Intensiv Trance Weekend Workshop

Den Spiritistiske Trances Mirakler


Lørdag og søndag den 21. og 22. marts 2020 kl. 10.30 til 16.30 (cirka) i Klinik Gadevang

Den spiritistiske trance er en særlig sindstilstand, der er meget mere end en dyb, afslappet meditativ tilstand: Det er en grænseoverskridende oplevelse, hvor mediets sjæl åbner sig for at være fartøj og værktøj for en sjæl fra åndeverdenen. Denne transcendens (=overskridelsen af jordiske grænser) fører fra meditationen som udgangspunkt til en forbindelse og sammensmeltning mellem to sjæle: En ren mystiker-tilstand, hvor mediet overgiver sig til åndeverdens mulighed for at arbejde med og i kærlighed gennem selve mediets væsen og væren. Ånderne kan gennem deres trancemedie udføre en række af energi-fænomener og kommunikation, som er intet mindre end mirakler, fordi de kommer fra den åndelige verden og gives til os på jorden som gaver.

Spiritismen er traditionen for forbindelsen med og kommunikation med åndeverdenen, og derfor er spiritismens trance anderledes udført end trance i fx hypnose.

Miraklerne som ånderne kan give os gennem deres trancemedier er: Healing, kommunikation fra både guider og afdøde i den åndelige verden, inspiration, filosofiske taler og dybe budskaber, fysisk medieskab (hvor objekter flyttes/flyver rundt og ånderne taler direkte uden om mediets stemme), automat-skrift og trance-skrift, trance-tegning og meget mere.

Denne weekend er en intensiv rejse, hvor vi især har fokus på den mentale og talende del af trancemedieskab, men der vil også blive udført healing og skrive/tegne-øvelser uden tale. Rejsen starter med forberedelsen og intentionen for at sidde for at udvikle dit trancetalemedieskab og give så meget mental plads i din bevidsthed og samtidig være så behjælpelig over for din/dine guide(r), der gerne vil tale igennem dig, at deres tankestrøm faktisk blive udtalt gennem din stemme. Det handler nemlig om, at du tør åbne dig for dine guiders tilstedevær helt inde i din egen sjæl (sammensmeltning), hvilket bygges op i gensidig tillid og kærlighed (venskab) du og din guide imellem. Når du først har opnået sammensmeltningen, så kan energierne og bevidsthedsstrømmen fra din guide flyde igennem dig og udtrykkes ved hjælp af din stemme. På den måde kan himlen igen tale til og på jorden og heale os, oplyse os, inspirere os, elske os.

Denne mystiker-rejse vil jeg guide jer igennem og vi vil dække følgende aspekter og øvelser og teknikker:

- Den særlige form for meditation og intention, der forbereder og skaber trancen: Nøglen til det hele.

- Opbygge et bevidst venskab med din guide før du kan give dig hen til dennes indflydelse og kontrol: Opbygning af gensidighed og tillid.

- Hvordan man kommer ind i tilstanden af forbindelse og sammensmeltning og vedholder denne tilstand sammen med sin guide.

- Et kig på forskellen mellem ren dyb meditation og trance-tilstanden. Uden sammensmeltning ingen mirakler/trance-fænomener.

- Et kig på forskellen mellem inspiration, kanalisering og trance.

- Hvordan du og din guide går i trance sammen. En kig på teknikken og derefter guider jeg jer ind i trance-sammensmeltningen med din guide, så vi kan finde ud af, hvordan det er for dig, og hvad din personlige stil er, da ikke to trancemedier er ens.

- Trance-healing: Hvordan den udføres og hvilken virkning har trancehealing både på modtageren men også på mediet? Tillid til at energien overføres af guiden. Vi laver små trancehealinger fordelt udover hele weekenden for at lade din energi op.

- Trance-tale: Når du har tillid til at guiden kan overføre energi (healing) gennem dig, kan du øve dig i tillid til at guiden også kan udtrykke sine tanker gennem din stemmes tale. Vi vil gøre meget af ud trancetalen, for det er her vi kan høre åndernes tanker og blive oplyst af dem. Vil vi øve forskellige aspekter af trancetale: Først og fremmest at give dem taletid, så ordet er frit for dem. Dernæst af give dem muligheden for at komme med inspiration og/eller filosofiske budskaber til glæde for alle tilhørere. Desuden vil vi også træne trancetale-clairvoyance, hvor guiden udtrykker sig gennem sit trancemedie direkte til en modtager og taler om modtagerens konkrete liv. Der kommer en del øvelser i disse emner, både store og små for, at du kan vokse som trancetalemedie.

- For at bløde sindet op og arbejde i tranceenergierne uden tale, vil vi lave øvelser med tranceskrift & trancetegning, hvor du har mulighed for at arbejde med at give endnu mere slip på din egen styring og lade åndernes impulser gå mere direkte ud i din hånd.

- Trance-afdødekontakt også kaldet trance-kommunikation: Når du er blevet vant til din egen guides tilstedevær og tale, så kan din guide træder til side og lade en af modtagerens afdøde komme ind og trancetale igennem dig. Den afdøde taler selv i jeg-form gennem din stemme som medie til sin elskede modtager. Dette er en meget smuk form for trancetale, der bringer hele den afdødes nærvær og healing til modtageren. Jeg har en teknik til at gå mere ubekymret ind i denne tilstand som medie.

- Flere venskaber, flere guider: Vil også se på, om du har flere guider der gerne vil arbejde med dig i trance, når du først har lært den ene guide at kende som ven. Måske har guiderne også guider, der kan komme til dig? Vi udforsker!

- Alt efter hvem I bliver der tilmelder jer, og hvad ånderne inspirerer mig til på selve workshoppen, kan jeg tilføje andre øvelser også.

Vi er i trance siddende på stole, så hav venligst behageligt tøj på.

NIVEAU: LET TIL ØVET (MELLEM) MEN INGEN ABSOLUT BEGYNDERE
For at kunne deltage kræver det, at du allerede kender til den åndelige verden:
- enten kan du meditere og mærker at ånderne kommer tæt på dig og ind i dit sind,
- eller du har allerede trænet afdødekontakt, guidekontakt og ønsker nu trance-sammensmeltningen,
- eller du er allerede trænet i trance og ønsker mere udfoldelse og erfaring.
Jeg støtter og hjælper og udfordrer dig i forhold til dine erfaringer og dit potentiale.
NB: Workshoppen er dog ikke for absolut begyndere, der aldrig har mediteret eller sanset en ånd.

ANTAL DELTAGERE
For at sikre både en god gruppeenergi og en varieret mulighed for at træne så mange forskellige levende og ånder som muligt er antallet af deltagere sat til minimum 6 og maksimalt omkring 12 personer.

TILMELDELSESBREV (kun for folk jeg ikke kender i forvejen).
Hvis jeg IKKE kender dig i forvejen fra mine udviklingsgrupper/foredrag/workshops eller individuelle seancer, skal du skrive et kort tilmeldelsesbrev til mig på minimum en ½ og max én A4 side: En ½ A4 side om, hvad din erfaring er med medieskab og trance, og om hvad din personlige hensigt med at deltage i workshoppen er?
Brevet må IKKE være længere end den ene A4 side. Du finder den praktiske tilmeldingsblanket, hvor du også kan skrive en besked/dit tilmeldelsesbrev ved at enten rulle helt ned på siden eller klikke på Tilmeld dig ikonet øverst.

MØDETIDEN
Hver dag er mødetiden er kl. 10.20, og jeg lukker og låser døren kl. 10.30 præcist, og herefter er det ikke muligt at blive lukket ind, og vi slutter kl. 16.30. Formatet virker kun godt for alle parter (jer, mig og ånderne), hvis vi kan starte præcis til tiden. Der bliver en kort frokost pause på max 25 minutter SÅ MEDBRING DIN EGEN FROKOST. Der er køleskab.

DATOER:

1) Lørdag 21. marts uge 12 kl. 10.30 til 16.30 start

2) Søndag 22. marts uge 12 kl. 10.30 til 16.30 slut

I alt 2 gange: 12 timers koncentreret undervisning

Ved min sygdom/aflysning erstattes/refunderes din fulde indbetaling. Ved din sygdom/aflysning/udeblivelse erstattes timerne ikke.

Trancens Mirakler foregår i:
Klinik Gadevang
Hovedgaden 421, 1. sal (over Apoteket, indgang på siden over for Netto)
2640 Hedehusene.

PRIS OG BETALING OG RATER OG RABAT.
Den samlede pris er: 1.900,- kr.. Beløbet indbetales allersenest den 5. marts 2020 mærket ”tranceMarts” på min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386.
Du kan også betale et depositum ved tilmelding på kr. 1.000 kr. ”tegneMartsDEP” og en slutbetaling på 900 den 5. marts ”tranceMartsSLUT”. Husk din plads er først sikret, når du har indbetalt enten fulde beløb eller depositum.
Er du tilmeldt min trance-cirkel Magisk Healer Cirkel, giver jeg en rabat på 500 kr. og den samlede pris bliver derfor 1.400 kr. eller depositum 700 kr. og rate 700 kr.
Kvittering udstedes på selve workshoppen.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Datoer: Lørdag 21. marts uge 12 kl. 10.30 til 16.30 start
Søndag 22. marts uge 12 kl. 10.30 til 16.30 slut

Sted: Klinik Gadevang, Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene

Tid: Kl. 10.30-16.30. Kom og drik en kop te/kaffe med mig fra kl. 10.20. Dørene lukkes og låses præcis kl. 10.30. Af hensyn til undervisningens flow, og til de elever som er mødt op til tiden, bliver ingen lukket ind efter undervisningens start, med mindre det er tydeligt aftalt på forhånd. Det er mest respektfuld over for alle.

Medbring: Hjemmesko/sokker. Vær iklædt tøj, der er behageligt for dig at sidde i. HUSK AT MEDBRINGE DIN EGEN FROKOST DER KAN SPISES PÅ 25 MINUTTER. Der er køleskab og bestik og service i klinikken.

Servering: Te, kaffe, chokolade & snack.

Tilmelding: Send en email om din tilmelding (Husk tilmeldelsesbrevet, som kun er for folk jeg ikke kender i forvejen - se ovenfor). Din plads er først endeligt sikret, når du har indbetalt det fulde beløb eller depositum. Du finder den praktiske tilmeldingsblanket ved at enten rulle helt ned på siden eller klikke på Tilmeld dig ikonet øverst.

Underviser: Thomas Sonne Nielsen

Antal: Antallet af deltagere er sat til max omkring 12. Minimum er 6 deltagere.

Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send SMS) eller via mail på min hjemmeside www.tsnielsen.com under rubrikken Kontakt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!

Glæder mig meget til at arbejde sammen med jer, og det gør den åndelige verden også!

Mange kærlige hilsner, Thomas

Tilmeld dig

Tilmelding: Intensiv Trance Weekend Workshop