WORKSHOP

WORKSHOP   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilmelding

  • Sted:

    Klinik Gadevang - Hovedgaden 421, 1. sal, 2640 Hedehusene

  • Dato:

    Søndag 29. september 2024

  • Tid:

    kl. 10.30 til kl. 16.45

  • Pris:

    3.200,00 kr.

Åndelig & Intuitiv Tegne-Workshop - for alle

ÅNDELIG & INTUITIV TEGNE-WORKSHOP- FOR ALLE


VISDOM OG HEALING FRA UNIVERSET
ENERGIER OG BESKEDER FRA DIN EGEN SJÆL
BUDSKABER OG INDSIGTER FRA ÅNDERNE


Weekenden den 28. og 29. september 2024 kl. 10.30 – 16.45 begge dage

Underviser: clairvoyant medie og ånde-tegner Thomas Sonne Nielsen

Prisen er 3.200 kr. inklusiv moms og alle materialer: Papir, bløde pasteller og bløde tegneblyanter. RABAT-pris kr. 2.700, hvis du indbetaler inden den 3. september (spar 500 kr.)

FOR ALLE – BEGYNDERE SOM ØVEDE
De behøver slet ikke at kunne tegne på klassiske, realistiske måde for at kunne tegne med din egen sjæl, med ånderne og Universet (livsenergien), for de kan allerede tegne for dig. For så længe du giver dig hen til sætte former, farver og bevægelser på papiret, så kan magien ske. Jeg indfører jer i teknikker, der virker lige med det samme. Kan du allerede tegne og male, så bygger du bare videre på det, du allerede kan. Det samme gælder dine åndelige evner og brugen af dem: Jeg kommer til at både undervise dig, støtte dig og udfordre dig kærligt for at opfordre dig til at udvikle dig endnu mere. Jeg tror på frihed og personlig stil både inden for det kreative og det åndelige. Frihed under ansvar og alvor i legen= Vi passer kærligt på hinanden og på os selv.

INDHOLD
Jeg fører alle igennem 3 store og inspirerende måder at tegne på: Intuitivt (ud fra egen sjæl), clairvoyant (for andre mennesker) og medialt, dvs. som medie hvor du tegner for og med ånderne:

Udfold INTUITIV TEGNING: Den intuitive tegning er det frie sinds og den frie krops tegning. Det kræver kun lysten til at sætte farver, former og bevægelse på papiret. Den kræver ingen skolede tegnefærdigheder. Til gengæld træder vores krop, sind og sjæl frit ind i den intuitive tegning og skaber spontan kunst med masser af energi og inspiration, som kan forstås/tolkes som budskaber eller bruges som healings- og bekræftelsesbilleder. Vi træner også at tegne med lukkede øjne og på hovedet, med din ikke-dominante hånd og med begge hænder. Alle kan lære det meget hurtigt, og så forsætter du bare med de teknikker, der passer bedst til dig/som du bedst kan lide.

Udfør CLAIRVOYANT TEGNING: Den clairvoyante tegning har sit afsæt i det intuitive, hvor vi nu stille os til rådighed for at tegne budskaber til andre mennesker, tegne deres livs tidslinjer, deres sjælemission, deres potentialer, deres videre livsvej og meget mere. Også her kan det varieres med tegne med lukkede øje osv. Op til dig! Frihed og lyst driver de kreative og spirituelle processer!

Udfør MEDIAL TEGNING: Den mediale tegning sker, når du stiller dig til rådighed som tegnende medie for ånderne. Som ånde-tegner der er en bred vifte af måder at tegne for ånderne på:

- BUDSKABS-TEGNINGER FRA DE AFDØDE OG GUIDERNE. Alle mulige slags forskellige budskaber, som kommer fra ånderne og ikke kun fra egen intuition/sjæl. Vi laver mange forskellige slags, og igen kan du variere det med at tegne på hovedet, med lukkede osv., hvis du kan lide det, og hvis ånderne inspirerer dig til det.

- PORTRÆTTEGNINGER AF DE AFDØDE OG GUIDERNE. Der findes hurtige teknikker til at tegne portrætter af ånderne, og dem giver jeg jer. Både til at lave realistiske portrætter for portrætlighed og abstrakte portrætter for energi-lighed. De af jer, som allerede kan portrætlighed, kan vælge at lave andre eksperimenter også.

- TRANCETEGNING SAMMEN MED ÅNDERNE. Her tager vi det at tegne med lukkede øjne skridtet videre: Vi beder guiderne om at tegne direkte igennem os. Jeg guider jer ind i den særlig tilstand og tæthed med de tegnende guider, som trancetilstand kræver. Dette plejer at være super fascinerende, fordi guiderne har nogle andre farve- og motivvalg, ja en anden stil end den stil, din egen intuition har.

- KOMBINATIONSTEGNINGER. Hvor du ud fra din egen lyst og i samarbejde med de tegnende ånder, mikser alle forskellige måder at frembringe tegninger og budskaber på.

WORKSHOPPENS FORMAT
Alt det gennemgår vi på de to dage. Jeg giver alle teknikker og laver korte eksempler, så alle den være med. Jeg støtter jer, der føler jer som begyndere eller usikre i teknik, og udfordrer og vejleder jer, der er øvede, til at tage udfolde jer endnu mere. Alle blive inspirerede og får mulighed for stor vækst. Vi når en 5-6 store øvelser, hver dag, med mange delsektioner i, så I får skabt en stor og alsidig produktion af tegninger hver dag, uanset om du er begynder eller øvet.

VALGFRI SEKTION – DET DU BRÆNDER FOR
Hele workshoppen er tilrettelagt, så du selv er meget medbestemmende i, hvordan du vil udføre de forskellige øvelser både, hvad angår tegning og brugen af dine evner. På den måde får du trænet lige det, som du ønsker at udfolde. Om eftermiddagen både lørdag og søndag, er der EN VALGFRI SEKTION, hvor du kan vælge af tegne præcis den slags tegning, du gerne vil, og få videreformidlet din valgfrie tegning eller tegninger, så du også får konkret feedback – og ros!

MØDETIDEN
Hver dag er mødetiden er kl. 10.15, og jeg lukker døren kl. 10.30 præcist, og herefter er det ikke muligt at blive lukket ind, og vi slutter kl. 16.45. Der bliver en kort frokost pause på 25 minutter, SÅ MEDBRING DIN EGEN FROKOST. Der er køleskab og service.

DATOER
1) Lørdag 28. september uge 39 kl. 10.30 til 16.45
2) Søndag 29. september uge 39 kl. 10.30 til 16.45

STED
Hele farveladen foregår i

Klinik Gadevang
Hovedgaden 421, 1. sal
2640 Hedehusene.

Indgang på siden af huset, over for Netto. 2 minutters gang fra Hedehusene Station. Masser af gratis parkeringspladser lige omme bag huset.

PRIS OG RABATPRIS
Prisen er: 3.200,- kr. inkl. moms OG INKLUDERER ALLE TEGNE-MATERIALER. Beløbet indbetales straks ved tilmelding til min konto i Danske Bank reg.nr. 1551 kontonr. 4642372386 mærket ”TegneWorkSept”. Indbetaler du INDEN 3. SEPTEMBER SPARER DU 500 KR., og din pris bliver: 2.700,- kr. Husk din plads er først sikret, når du har indbetalt. Kvittering udstedes på selve workshoppen.

MERE PRAKTISK INFO
Tid: Kl. 10.30-16.45. Kom og drik en kop te/kaffe med mig fra kl. 10.15. Dørene lukkes præcis kl. 10.30.

Medbring: Hjemmesko/sokker. Vær iklædt praktisk tøj, der er behageligt for dig at tegne i, og som kan tåle at få lidt pastelfarve på sig (går af i vask). Husk praktisk tøj til at gå tur i, som passer til vejret! HUSK AT MEDBRINGE DIN EGEN FROKOST DER KAN SPISES PÅ 25 MINUTTER. Der er køleskab og service i klinikken. Medbring et omslag og pose, som du har have tegninger med hjem i, som regel A4 størrelse. Hvis du har nogle ynglings-farver eller pasteller eller papir, er du velkommen til at tage med, men jeg har alle materialer til dig.

Servering: Te, kaffe, chokolade, salt snack, frugt og eftermiddagskage.

Tilmelding: Send en besked om din tilmelding. Din plads er først endeligt sikret, når du har indbetalt. Du finder den praktiske tilmeldingsblanket med tekstfelt her på min hjemmesideved enten at rulle helt ned på siden eller klikke på ikonet øverst.

Antal: Antallet af deltagere er sat til cirka max 12. Minimum er 6 deltagere.

Kontakt: Mobil 26244682 (læg besked eller send SMS)

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig!
Glæder mig meget til at arbejde og tegne sammen med jer, og det gør den åndelige verden også!

Mange kærlige hilsner, Thomas og de tegnende ånder!

Tilmeld dig

Tilmelding: Åndelig & Intuitiv Tegne-Workshop - for alle