KLARSYN

KLARSYN   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilmelding

  • Sted:

    Festsalen,Teglværksparken 52, 4220 Korsør

  • Dato:

    Torsdag 29. februar 2024

  • Tid:

    kl. 19.00 til kl. 21.20

  • Pris:

    250,00 kr.

BUDSKABSKLARSYN I FORENINGEN LYS OG SAMVÆR KORSØR

BUDSKABSKLARSYN i Lys & Samvær


ÅNDELIGE BESKEDER TIL JER – PERSONLIGT & FÆLLES

Clairvoyant medie & åndelig tegner: Thomas Sonne Nielsen

Budskabsklarsynet er en aften i FORENINGEN LYS OG SAMVÆR med blandede spirituelle bolsjer, hvor jeg, Thomas, stiller mig til rådighed som kanal for både den sjælelige verden (os her på jorden) og for den åndelige verden for, at livet & ånderne kan nå jer med beskeder. Beskederne kan være enten til en af jer helt personligt eller fælles beskeder, som er til os alle sammen. Jeg når rigtig mange budskaber og varierer livligt mellem alle mulige former for clairvoyance og medieskab ved at følge åndernes vejledning i nuet. Efter pausen tegner jeg en serie af forskellige slags tegninger (aura/sjæleenergier/portræt af guide/portræt af afdød) for udvalgte blandt jer og/eller for jer alle. Aftenen sluttes af med en kort trancetale til jer alle.

Jeg blander clairvoyance/auralæsning (læsning af din energi) med sjælelæsning (dit dybe livsformål) og med beskeder fra jeres guider og fra mine guider. Og hvis en enkelt afdød eller to har behov for at aflevere sit budskab, skaber mine guider nok også plads til det. Nogle gange sker det, at hvad der ser ud som en individuel og personlig besked, også kan give inspiration til andre og dermed også indeholde lag af en kollektiv besked. Og endelig er der beskeder, som jeg ved er til os alle, som er forsamlet og måske endog til alle - som i alverden.

Efter pausen (cirka 15 minutter) tegner jeg så en række budskabstegninger, som mine guider vil inspirere mig til: Det kan være jeg bliver opfordret til at tegne en af jeres auraer (auraens farver og/eller dens symboler) eller til at tegne jeres guider eller tegne energi-tegninger, hvis budskaber guiderne så fortæller mig, at jeg skal give videre til en eller flere af jer eller til os alle. Jeg kan blive ført til at tegne et portræt af en afdøde eller måske endda at eksperimentere vildt og frit. Modtagerne af beskederne med tegninger får deres tegning med hjem. Ånderne plejer at afslutte klarsynet med en lille trancetale gennem mig til alle. Jeg er helt overbevist om, at det vil de gøre igen.

Budskabsklarsynet foregår

Torsdag den 29. februar 2024 kl. 19.00 til cirka 21.20 (cirka) på adressen:

FORENINGEN LYS OG SAMVÆR
Teglværksparken 52
4220 Korsør

Prisen er 250,- kr. per pers. Der kan købes kaffe, te og lidt til ganen.

TILMELDING NØDVENDIG. Du tilmelder dig ved at sende Thomas en besked enten direkte eller her via min hjemmeside hvor du finder en praktisk tilmeldingsblanket med tekstfelt (klik på ikonet øverst eller rul ned på siden) eller send en sms til 26244682 med dit navn og det antal pladser, du ønsker. Du indbetaler beløbet på min konto i Danske Bank reg.nr 1551 kontonr. 4642372386 mærket ”Klar29/2” + dit navn eller via Mobilepay 26244682 mærket ”Klar29/2” + dit navn. Din plads er først sikret, når du har indbetalt. Kvittering udstedes på selve aftenen.

Vel mødt & mange kærlige hilsener
Thomas & Bestyrelsen i FORENINGEN Lys og Samvær

Tilmeld dig

Tilmelding: BUDSKABSKLARSYN I FORENINGEN LYS OG SAMVÆR KORSØR