WORKSHOP

WORKSHOP   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilmelding

  • Sted:

    Festsalen,Teglværksparken 52, 4220 Korsør

  • Dato:

    Søndag 21. januar 2024

  • Tid:

    kl. 10.30 til kl. 16.30

  • Pris:

    1.150,00 kr.

DIT LIV ÅR 2024 i Korsør BUDSKABER, INDSIGTER & FORUDSIGELSER

DIT LIV ÅR 2024 WORKSHOP
Foreningen LYS OG SAMVÆR Korsør


BUDSKABER, INDSIGTER & FORUDSIGELSER
- via guidede meditationer, intuitive og kodede øvelser samt en trancetale.


Du arbejder for DIG/DIT SELV OG DIT LIV.

Vi tolker i fællesskab, så du flere endnu flere nuancer og inspirationer med hjem.

Søndag den 21. januar 2024 kl. 10.30-16.30 i KORSØR
Underviser: clairvoyant medie Thomas Sonne Nielsen

Det er med stor glæde at Foreningen Lys og Samvær har indbudt mig til at holde denne skønne workshop i Korsør. Workshoppen handler om DIG og dit forhold til livet, til DIT ÅR 2024. Den handler også om livets forhold til dig. Du arbejder intuitivt med indsigter, inspirationer og forudsigelser til dit liv dagen igennem. Du får mulighed for at sætte dig i flowet af år 2024s energier og forbyde dig i dit eget livs muligheder. Vi vil kanalisere budskaber fra vores egen sjæl, fra vores underbevidsthed, fra ånderne og fra Universet. Alle kan være med, for vi bruger vores naturligt medfødte livs-evner: At føle/lytte/(ind)se er at vide og at drømme er er skabe. Dine intuitive evner er funderet i livets energier og taler konstant til dig om dit liv. Her vil vi fremkalde forståelser og indsigter til dig.

INDHOLD
Der er et væld af forskellige øvelser, der spænder fra forskellige guidede meditationer, over intuitiv tegning og skrivning i 2 forskellige øvelser med stor detaljerigdom, til en guidet studietur i din egen fremtid, til åndeligt stammeråd med dine guider og en fælles kanalisering om de store tendenser for vores alles liv 2024. Til sidst er der en kort trancetale med Thomas’ guider og en fælles opsummeringen af dagens indsigter.

FORMAT – DU ABREJDER MEST PÅ DIG SELV FOR DIG SELV
I de allerfleste af øvelserne arbejder du kun på dig selv for dig selv, men i en af øvelserne gives de kanaliserede budskaber også til de andre deltagere. Forståelsen, tolkningerne og opsamlingen gøres fælles. Du bestemmer selv, hvor meget du vil dele, og hvad du vil beholde privat for dig selv.

KRÆVER INGEN FORKUNDSKABER – MEN BRUG GERNE DINE EVNER
Alle kan være med, kræver kun lysten til at bruge og udforske din intuition og også dine clairvoyante evner, hvis du allerede har trænet dem: Jeg giver konkret undervisning i de forskellige discipliners teknikker. Jeg starter dagen med at fortælle om, hvordan dine åndelige evner åbnes og høstes via din sensitivitet. Øvelsen med intuitiv tegning kræver heller ingen forkundskaber i tegning.

HAV DIN EGEN BLOK/NOTESBOG OG PEN MED, SÅ DU KAN SKRIVE DINE INDSIGTER OG BUDSKABER NED I LØBET AF DAGEN. HAV OGSÅ ET KAMERA MED (DER ER I DIN SMARTPHONE), SÅ DU KAN TAGE VISUELLE NOTER.

PROGRAM:

Velkomst og kort foredrag om sjælelig kanalisering og budskaber. Om forståelse af sig selv
Den særlige filosofi bag sjælelig kanalisering og frembringelsen af intuitive budskaber via din sensitivitet og dine åndelige evner. Kunsten at spørge Livet/Universet og få brugbare svar. Betydning af din egen psykologi som den levende og bøjelige grænse for din forståelse. Vigtigheden af at være åben men centreret, fast men flydende: Kend dig selv, lyt, lær, vær - og kend dig selv endnu mere.

Meditationsrække med budskaber: 2024s energi plus din energi samt jeres synergi!
Jeg guider jer ind i en række af tre meditationer med ophold mellem hver. I den første tager du først afsked med 2023s de energier, som er færdige, og så henter du hele årets store energipakke ind i dig – vi downloader hele 2024: Hvilke budskaber hvisker 2024 til dig om sig selv. Så identificerer du din egen personlige energi for 2024 – dine ønsker, drømme, din tvivl, din frygt, dine talenter, dine blokeringer, din overlevelse/din udlevelse, din handling/din hvile. Vi uploader vores energi til den store livsenergi for 2024 – hvad af alt det, som du mærker i dig, er det vigtigste for dig? Til sidst guides I så ind i årets SYNERGI – fællesenergierne mellem dine energier og den store livsenergi: Hvordan fremkalder året dig, og hvordan fremkalder du året? Skriv dine indsigter ned. Del dem med os, hvis du har lyst.

Intuitiv tegne- og ord-øvelse: Hvem er du egentlig i 2024, og hvad optager dig?
Vi arbejder så med intuitiv tegning (kræver ingen tegnefærdigheder overhovedet, alle kan tegne som de kan og lyster), hvor I udfylder først en løselig tegne- og ord-skabelon. Den vil vise dig uden om din styrende bevidsthed, hvem du egentlig er i 2024, og hvad der optager dig, både hvorfor og hvornår og hvordan. Den intuitive skabelon giver ordet til din underbevidsthed, som er der, hvor din intuition bor. Jeg har kodet skabelonen, så den giver et væld af informationer og inspirationer til dig og om dig. Vi tolker sammen.

På guidet studietur ind i din egen fremtid 2024
Her guider jeg jer ind i lang sanselig og konkret meditation, hvor du får mulighed for at opdage lag og detaljer i din fremtid. Jeg guider jer til at studere forskellige aspekter af din fremtid, så du kan hente dem ind i din nutid og dermed gøre forudsigelser til konkrete begyndelser på dine projekter og din skabelser i året, der kommer. Som sagt guider jeg jer igennem flere lag, og efter meditationen får du mulighed for at skrive dine indsigter ned. Vi deler og tolker sammen.

Intuitiv symbol- og budskabsøvelse for 2024
I denne store intuitive øvelser guider jeg jer til at korte tegne en hel serie af konkrete symboler og blive inspireret til at skrive en serie af konkrete budskaber. Når det er gjort, foldes det hele, og vi beder din underbevidsthed om at sætte dem ind i en kodet forståelses-skabelon ved lodtrækning. Her efter læser vi din forståelsesskabelon i sin helhed med sætninger og symboler. Hvad afsløres for dig? Hvilke budskaber og hvilke energier? Vi tolker sammen.

Dit åndelige stammeråd – hjælpen fra den åndelige verden 2024
Den næste øvelse handler om at frembringe forudsigelser for 2024 via en guidet meditation, som er et vidunderligt stammeråd sammen med dine åndelige guider (og evt. kære afdøde), hvor du vil modtage deres råd og indsigter samt at kunne samtale med dem om dit liv. Ånderne slutter af med at give dig symboler (energifyldte), som kan lede dig igennem 2024. Efter meditationen skriver du dine indsigter ned. Vi deler og tolker sammen.

Kanaliseringer for Livet og Universet 2024
I denne øvelse sætter vi os i cirkel og jeg guider jer ind i 2024s energi, som I så på skift skal tale ud fra til hele cirklen. Vi vil kanaliserer de store tendenser og energier og begivenheder for 2024. Vi lader os blive inspireret af Universet: Hvad vil Universet med 2024? Vi taler i cirkelformation af flere runder, så vi får så mange budskaber som muligt. Derefter ser vi i fællesskab på, hvordan dit eget livs energier harmonerer med Universets fælles budskaber for 2024. Debat og støtte til hinanden

Lynøvelse: Overraskelser 2024
En super kort øvelse, der skal annoncere nogle af de skønne overraskelser, der kommer i 2024.

Kort trancetale af Thomas’ guide om 2024
Alt efter hvor meget tid, der er tilbage i programmet, så leverer en af mine kære guider en kort trancetale til jer på 20-30 minutter om jeres 2024, som du er velkommen til at optage på din telefon.

Opsummering og kort taksigelses-meditation
En kort afrunding af dagen: Hvad har du høstet af indsigter og energier i dag for 2024? Til sidst guider jeg jer igennem en ultrakort lille meditation: Vi stiller os til rådighed for Universet i 2024 for at ære, at vi er sjæle i verden. Taksigelse til Livet.

HUSKELISTE
- din egen pen og blok eller helst en notesbog du kan skrive alle dagens indsigter i
- hav kamera med – (i smartphonen) – så du kan tage billeder, som visuelle noter.
- medbring et omslag i A4 størrelse til at transportere dine tegninger hjem i.
- medbring din egen frokost. Der er køleskab og service.

DATO
Søndag den 21. januar 2024

STED
Foreningen Lys og Samvær
Teglværksparken 52,
4220 Korsør

TID
Kl. 10.30-16.30 (ca.). DØREN LUKKES OG LÅSES PRÆCIS KL. 10.30 så kom gerne fra kl. 10.10 og drik en kop kaffe med mig. HUSK AT MEDBRINGE DIN EGEN FROKOST (der er køleskab). Frokosten varer kun 25 minutter, så du gør bedst i at medbringe din egen mad fra start af.

TILMELDING
Send en besked om din tilmelding. Når jeg har modtaget din indbetaling og bekræftet din plads, er du tilmeldt. Uden indbetaling er din plads ikke sikret. Her på min hjemmeside finder du den praktiske tilmeldingsblanket ved at klikke på ikonet øverst eller rulle helt ned på siden.

PRIS OG BETALING
1.150 kr. inklusiv moms som betales direkte til Thomas ved tilmelding i Danske Bank reg.nr 1551 kontonr. 4642372386 mærket ”work21/1” + dit navn eller via Mobilepay tlf.nr 26244682 mærket ”work7211” + dit navn. Kvittering udstedes på undervisningsdagen.

ANTAL DELTAGERE OG NIVEAU
Antallet af deltagere er sat til cirka max 16 personer. Først til mølle-princippet. Alle kan være med! Workshoppen kræver ingen forkundskaber hverken i clairvoyance, kanalisering osv. (jeg indfører jer alle i hvordan I skal gøre), men kan du allerede disse discipliner, er det kun en fordel for dit udbytte af dagen.

SERVERING
Te, kaffe, chokolade, lidt snack, eftermiddagskage.

KONTAKT
Send mig enten en besked via Kontakt rubrik på www.tsnielsen.com eller på via Facebook eller mobil 26244682 (skriv gerne sms eller læg en besked).

Kærligst Thomas & FORENINGEN LYS OG SAMVÆR, KORSØR.

Tilmeld dig

Tilmelding: DIT LIV ÅR 2024 i Korsør BUDSKABER, INDSIGTER & FORUDSIGELSER