WORKSHOP

WORKSHOP   Tilmeld dig

  • Tilmelding

    Åben for tilgang

  • Sted:

    Rustrup Skovvej 4, 8653 Them

  • Dato:

    Lørdag 13. november 2021

  • Tid:

    kl. 10.00 til kl. 17.00

  • Pris:

    3.000,00 kr.

Fortsætter Trance Workshop SILKEBORG

INTENSIV TRANCE WORKSHOP I SILKEBORG

ÅNDERNES OVERSTRÅLING & TRANCETALENS VÆKST
- DEN VIDERE TRÆNING.


Arrangør: åndeligt medie Dorte Prang
Underviser: åndeligt medie Thomas Sonne Nielsen

Kun for dig, som har lært at gå i trance og vil lære og udvikle mere.
Ingen totale nybegyndere.

Vi mødes på denne weekend i et fællesskab om kærligheden til den åndelige verden og til vores eget åndelige liv. Vi vil skabe en tryg, høj og udviklende energi og træne videre de mange aspekter af den spiritistiske trance med fokus på trancetilstanden, sammensmeltningen, trancehealing og især på TRANCETALEN.

Vi træner helt fra start af om lørdagen hengivelse og overgivelse til åndens personlighed og bevidsthed, så åndens nærvær kan overstråle mediets. Når åndens nærvær fylder mere end mediets i en tæt sammensmeltning, har mediets stadig en aktiv rolle midt i al passiviteten: at give efter for og hjælpe til med, at åndens tankestrøm bliver udtalt som talestrøm gennem mediets stemme.

Trancetale er et helt specielt og vidunderligt samarbejde mellem ånd og medie. Derfor kræver det også meget øvelse og træning for at opbygge tillid, erfaring og en stadig større grad af hengivelse og overgivelse og mod til at åbne munden i en talestrøm, som hele tiden skal influeres og styres af en ånd.

Vi har træning af trancetilstanden. Vi har lidt træning af trancehealingen, fordi at modtage trancehealing udvikler også vores energi som medier, så den bedre kan rumme sammensmeltningen. Og fordi i trancehealing er du som medie virkelig et redskab, der kræver total sammensmeltning, hvilket træner dig i den sammensmeltning, der er grundlaget for trancetalen også.

Vi vil træne TRANCETALEN igen og igen: På den måde bliver du mere og mere tryg med de ånder, der kommer igennem dig. Deres tale kan blive holdt længere, omhandle flere og flere ting. Og når du er tryg nok kan flere nye ånder, der er en del af dit trance-team, også begynde at tale igennem dig.

Vi vil også blidt træne samtale-situationen, hvor vi åbner op for, at modtageren kan stille spørgsmål, og ånden svarer, uden at mediet blive forstyrret i sin trance eller overtager svarets frembringelse. Hermed åbnes der op for dialoger mellem himmel og jord, hvor mediet er portalen.

Thomas’ guider laver trancetale for jer både lørdag og søndag, så I kan studerer processen og modtage åndernes guidning til trancearbejdet.

Vi træner både i cirkel og parvis og især også i hold af 3 personer, som giver en godt flow i de forskellige discipliner, fordi en trio i virkeligheden er en dynamisk mini-cirkel.

Denne workshop er for viderekomne: du skal have lært at gå i trance og lad ånden træde ind i dig og i din energi (sammensmeltning). Om du er ny-introduceret, let øvet eller øvet betyder ikke noget: Alle bliver støttet og udfordret på det erfaringsniveau, de har. Og alle kan udvikle sig mere. Jeg udvikler mig stadigvæk efter snart 20 år med trance, hvor jeg sammen med ånderne udfører både trance-healing, trance-tegning og især trancetale – både lange trancetaleforedrag for grupper og lange trancetaler som individuel session. Du kan læse mere om mig og mit trancearbejde under Individuelle Sessioner - trance.

Bemærk: Workshoppen er helt uegnet for totale nybegyndere, der aldrig har prøvet trance før. Ønsker du som nybegynder at prøve om du kan opnå trance og sammensmeltning med ånderne i trance, så kontakt da Dorte for at booke undervisning i dette.

Datoer og sted:

Lørdag den 13. november 2021 kl. 10.00-17.00
Søndag den 14. november 2021 kl. 10.00-16.30

Rustrup Skovvej 4, 8653 Them

Pris, frokost og tilmelding:

Pris kr. 3.000 inkl. moms. Tilkøb af frokost med masser af grøntsager kr. 250 for begge dage. Tilmeldingen skal ske hos Dorte Prang, som er arrangør af workshoppen: tlf. 20273430 www.dorteprang.dk eller her via Thomas’ hjemmeside, hvor du også finder en praktisk tilmeldingsblanket enten ved at rulle helt ned på siden eller klikke på ikonet øverst. Thomas sender så din tilmelding videre til Dorte, som vil kontakte dig.

Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende din mulige deltagelse i workshoppen, så tøv ikke med at kontakte os. Vi glæder meget os til det fortsatte samarbejde med jer og ånderne om at skabe en fælles verden af kærlighed, healing og inspiration.

Kærlig hilsen, Thomas & Dorte

Tilmeld dig

Tilmelding: Fortsætter Trance Workshop SILKEBORG